Titel

Fondsspecialister med SimCorp Dimension erfaring til teamet Operations & Analyse


Virksomhed

Forca A/S


Frist

Lukket


Indhold

- Middle- og back office analyse-, afstemnings- rapporterings- og udviklingsopgaver

Forca A/S er en af de største partnere inden for pensionsbranchen i Danmark og den eneste rendyrkede pensionsservice-virksomhed – ligeligt ejet af kunderne Lærernes Pension, PKA samt Pædagogernes Pensionskasse og har også Norli som kunde. Forca håndterer medlemsservice og -administration, betalingsstrømme, fondsadministration, regnskabsprocesser, governance og it-systemer for kunderne. Ca. 280 dygtige og engagerede medarbejdere servicerer og rådgiver over 560.000 medlemmer gennem et tæt partnerskab med kunderne. Læs mere på www.forca.dk

Forcas kunder er store professionelle investorer med investeringsaktiver på tilsammen ca. 550 mia. kr., et tal der er på vej op på grund af vækst hos Forca med tilgang af nye kunder og opgaver for dem. Forca organiseret i tre hovedområder: Forretning & Udvikling, Økonomi & Finans samt it. Afdelingen Fondsadministration er en del af Økonomi & Finans og de mere end 25 dygtige medarbejdere understøtter kundernes investeringsfunktion ved at håndtere deres back- og middle office opgaver. Afdelingen, som består af to teams, Operations & Analyse samt Udvikling & Support, har endvidere ansvaret for udviklingsopgaver, projekter, analyse, kundesparring og rapportering med udgangspunkt i SimCorp Dimension systemet.

Med nye opgaver fra eksisterende kunder og implementering af nye kunder i Forca, har afdelingen travlt og man søger derfor en Fondsspecialist med SimCorp Dimension erfaring til teamet Operations & Analyse. Hér bliver du del af et stærkt hold på pt. 17 dygtige og erfarne Specialister – der snart tæller flere – som har det overordnede ansvar for transaktioner, rapportering samt værdiansættelse af kundernes investeringsaktiver. Teamet arbejder endvidere med projekter, procesoptimering, afstemning, sikkerhedsstillelse, afkast-, performance- og risikoberegninger samt myndighedsrapportering. Det foregår i tæt dialog med kunderne – både den daglige drift og implementeringen af fx nye instrumenter, rapportering etc..

Ansvar og opgaver
Som Fondsspecialist i Operations & Analyse får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af teamets opgaver med fællesnævneren, at det er stærkt forankret i SimCorp Dimension systemet. Med flere kunder hos Forca og flere på vej ind er der i stillingen en spændende blanding af udviklings- og driftsopgaver indenfor fondsadministration, hvilket giver en god variation. Der er mange kontaktflader i jobbet til især øvrige afdelinger i Økonomi- & Finans, Udvikling & Support teamet og ikke mindst kundernes medarbejdere indenfor investering og risikostyring. Primære ansvarsområder i jobbet afhængig af erfaring og interesser vil være:

 

·        Lave afstemninger af depoter, konti og porteføljer i SimCorp Dimension

·       Analyser og rapporteringer vedrørende fondsadministration til kunderne

·       Agere sparringspartner for medarbejdere indenfor investering og risikostyring hos               kunderne

·       Opfølgning på derivatporteføljer og sikkerhedsstillelse

·       Opfølgning på handler herunder kontakt af handelsmodparter og eksterne forvaltere

·       Værdiansættelser af kunders investeringsaktiver

·       Deltage i udviklingsopgaver vedrørende implementering af nye finansielle instrumenter       samt nye funktionaliteter i SimCorp Dimension

·       Medvirke til sikre høj kvalitet i data, kontroller og processer i relation til                                 fondsadministration og SimCorp Dimension

 

Dit arbejdssted bliver Forca´s domicil på Tuborg Boulevard 3 i Hellerup.

Din profil

Som den ideelle kandidat til stillingen som Fondsspecialist i Operations & Analyse har du:

 

·        En finansiel eller akademisk uddannelse, fx Cand.merc., Cand.polit eller med den helt rette erfaring fx en uddannelsesmæssig baggrund som HD eller fra bank- / pensionsvirksomhed

·       En lignende erfaring fra roller som fx Fondsspecialist, Business Analyst, Investment Controller, Settlement- eller Operations Officer

·       Solid erfaring som bruger af SimCorp Dimension eller som minimum andre fondsadministrations- / trading systemer

·       Erfaring med afstemninger, analyser og rapporteringer i relation til middle- eller back office

·       God indsigt i og forståelse for finansielle instrumenter og -beregninger

·       Gode mundtlige- og skriftlige færdigheder på både dansk og engelsk

 

Som person mestrer du balancen mellem forcer indenfor det analytiske og administrative og formår samtidig at sætte kunden i centrum bl.a. gennem en serviceminded og imødekommende indstilling og veludviklet sans for kommunikation. Med din udadvendte stil er det naturligt for dig at skabe relationer og være opsøgende. Du befinder dig godt i en rolle, hvor du skal levere som en del af et team og samtidig skal håndtere relationen kundernes medarbejdere inden for investering og risikostyring. Som sparringspartner kan du både servicere og imødekomme kundernes behov og samtidig udfordre dem for at finde frem til de rigtige løsninger. Endelig er det vigtigt, at du også selvstændigt kan styre dine opgaver i mål og trives i et miljø med variation og dynamik, hvor du bliver udfordret fagligt.

Forca tilbyder
Muligheden for at arbejde med analyse-, afstemnings- rapporterings- og i nogen grad udviklingsopgaver med indgående afsæt i SimCorp Dimension og dermed håndtere middle- og back office opgaver effektivt for kunderne. Flere kunder giver variation i arbejdet og tilgangen af nye kunder, som skal onboardes giver dynamik ligesom der også er mulighed for en væsentlig bredde i jobbet.

Der er et spændende men samtidig behageligt miljø, hvor kulturen er uformel og uhøjtidelig med en god faglighed, og der er gode udviklingsmuligheder. Work life balance er bedre end i de fleste finansielle virksomheder. Lønpakken indeholder bl.a. en særdeles attraktiv pensionsordning, ekstra ferietillæg, sundhedsforsikring og 6 uger og 3 dages årlig ferie samt lukkedage. I Forca dyrkes det sociale gennem mange arrangementer som fredagsbar, forskellige personaleforeninger og der er en god kantineordning med ”take away”.

Focus Recruitment bistår Forca i forbindelse med denne proces. Hvis du har spørgsmål omkring jobbet er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på sma@focus-recruitment.dk / 5051 9215


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk