Titel
Consultant & Sr. Consultant, Group Strategy
Virksomhed
TDC
Frist
Lukket
Indhold
TDC og
koncernens små 9.000 ansatte leverer telefoni-, internet- og tv-ydelser gennem
fast fiber og kobbernetværk i Danmark, og tilbyder desuden integrerede
telekommunikationsydelser til erhvervssegmentet i Norge hvor TDC også ejer det
største kabel-TV selskab GET. I 2016 var TDC’s omsætning ca. 21 mia. kr., mens
resultatet før afskrivninger mv. (EBITDA) var ca. 8,5 mia. kr. TDC er blandt teleselskaberne
med højest indtjeningsmargin i Europa, og er anset som et af de mest veldrevne
teleselskaber.
Læs mere om TDC på
http://om.tdc.dk/
TDC Group har gennem
årene succesfuldt forsvaret eller øget sin position som markedsleder i Danmark.
Dette er opnået gennem en række stærke danske brands, der omfatter alle
kundesegmenter, kanaler og produktkategorier på privat- og erhvervsmarkederne,
og gennem TDC Groups ubestridte position som den førende udbyder af
teknologiplatforme og infrastruktur inden for alle de store accessteknologier
som kobber, koaksialkabler, fiber og mobilnet.
Øgede
investeringer gør at TDC´s CAPEX vokser og er på ca. 4,3 mia. kr. i 2016.
Uden for Danmark
har TDC Group en betydelig tilstedeværelse på det pan-nordiske erhvervsmarked.
TDC blev købt af 5
kapitalfonde i 2005 og blev i 2010 genintroduceret på børsen i OMX-C20 indexet.
I dag er fondene helt ude af bestyrelsen og ejerkredsen. TDC er ledet af et
relativt ungt management team, og der igangsat flere større
transformationsprogrammer med fokus på medarbejder- og kundetilfredshed samt
innovation og indtjening.
TDC består af 5 forretningsområder: YouSee, Business, Online Brands, Operations
samt TDC Norway. I Online Brands divisionen
ligger
TDC’s B2C brands, TELMORE, Blockbuster, Fullrate og det delvist ejede Bet25.
Brands knyttet til øvrige forretningsområder er TDC Erhverv, TDC Hosting, Dansk
Kabel TV og NetDesign.
TDC Group
Strategy afdelingen skal sikre en stærk eksekvering af TDC Group´s ambitiøse
2018 plan om at vende tilbage til vækst i omsætningen. TDC Group Strategy
fungerer som et ”in-house konsulenthus”
, som både
betjener direktion og bestyrelse samt udvikler og driver en række af TDC’s
væsentlige strategiske projekter på Group niveau.
Teamet spiller således en afgørende rolle for TDC's fremadrettede udvikling ved
både at udvikle forretningen og holde fokus på omkostninger. Projekterne er
typisk sponseret af Executive Committee eller Group CEO / CFO – som teamet har
daglig kontakt med.
Teamet med pt. 6 dedikerede medarbejdere arbejder i et åbent og meget
dynamisk miljø med højt ambitionsniveau. Mange i teamet har baggrund fra større
eller mindre konsulenthuse. Teamet arbejder hårdt og har ofte travlt, men et
lavt antal rejsedage og en stor fleksibilitet i jobbet giver gode muligheder
for også at have et liv ud over karrieren. Opgaverne er varierende og
udfordrende, dog med bedre work-life balance end førende konsulenthuse.
Ansvarsområde & arbejdsopgaver
For at imødekomme den store efterspørgsel på strategiarbejde og
forretningsudvikling, søger TDC nu en Strategikonsulent på Consultant eller Senior
Consultant niveau, som kan fungere som Projektleder på, eller indgå i, en række
af de mest profilerede projekter.
Du
refererer til Head of Group Strategy, VP, Lasse Pilgaard, der bl.a. selv har
baggrund som tidligere top tier management konsulent. Dine ansvarsområder og
opgaver vil blandt andet bestå af følgende:
·
Lede hele eller dele af projekter af større
strategisk betydning for TDC Group – herunder tracking af strategiprojekter og
afrapportering til koncernledelse
·
Være med til at drive den årlige
strategiproces, både på koncern- og forretningsenhedsniveau
·
Udarbejde analyser, anbefalinger og
præsentationer til bl.a. direktions- og bestyrelsesmøder i TDC Group
·
Sikre overblik over konkurrent- og
markedssituationen samt innovation i telecom- og online industrien
·
Samarbejde med Strategy & Business
Development funktioner i TDC i forbindelse med nøgleprojekter
Stillingen som Consultant / Senior Consultant i Group Strategy er en
karrierestilling, som giver dig et solidt fundament for en fremtidig karriere i
TDC.
Du bliver eksponeret for en række spændende strategiske
projekter i en dynamisk industri. Du vil få bred eksponering i TDC´s topledelse
for hvem du skal agere sparringspartner og få et stærkt netværk til. Afdelingen
har bl.a. daglig kontakt med Group CEO.
Du vil
skulle lære hurtigt, og for den succesfulde kandidat er rollen en stærk indgang
til en karriere i TDC Group, hvor man indenfor få år vil have en naturlig
progressionsvej ud i linjen med et større P&L / ledelsesansvar eller ledelse
af en Strategy & Business Development funktion i et forretningsområde.
Arbejdstedet er TDC’s hovedkontor på Teglholmsgade i København, og der vil kun være meget begrænset rejseaktivitet.
Resultatforventninger & value proposition
Teamets
arbejde er i høj grad med til at påvirke den fremtidige retning for TDC og stillingen
giver mulighed for at følge strategiprojekterne til dørs – ikke blot at
aflevere konsulentrapporten. Med et Group Strategy team i vækst kan der på sigt
være mulighed for ledelse. Samtidig er TDC en virksomhed, hvor
strategikonsulenter generelt har gode muligheder for at nå ”til tops”.
Væsentlige
resultatforventninger er, at strategiarbejdet bliver omsat til handling og
resultater på tværs af forretningsenheder, samt at der er en høj tilfredshed
blandt topledelsen med det strategiarbejde, som udføres - det gælder både
kvaliteten af analyserne, anbefalingerne samt måden det præsenteres på.
Arbejdet med strategi- og business development vil også have fokus på at
identificere vækstområder.
Kulturen er præget af høj faglighed, dog stadig uformel,
samt den dynamik, som et arbejde tæt på topledelsen i en markedsledende
virksomhed i telebranchen giver.
Stillingen
byder naturligt på høje faglige udfordringer og muligheder for personlig
udvikling. Trods travlhed i teamet giver kun få rejsedage og god work life
balance gode muligheder for også at have et liv ud over karrieren.
Kandidatprofil
Den
rette kandidat har en relevant uddannelse på kandidatniveau, fx cand. merc.,
cand. polit./oecon., cand. scient. eller civilingeniør afsluttet med et højt
gennemsnit.
Du har en
dokumenteret historik af stærke resultater både uddannelses- og
karrieremæssigt, samt har din strategi værktøjskasse i orden. Vigtige kvalifikationer
for kandidater til denne stilling omfatter:
·
1-3 års erfaring fra et top tier strategikonsulenthus,
hvor du har nået Associate niveau. Alternativt kan du have 1½-4 års erfaring
fra et ”in-house konsulenthus” eller strategifunktion i en større virksomhed
·
Har arbejdet med de typiske strategiområder
· Erfaring med præsentationer på topleder niveau
· Super bruger af Microsoft Office pakken, især stærk i Excel og PowerPoint
Nogle af
de væsentligste personlige træk er:
· Du er analytisk skarp og arbejder med kvantitative data på højt niveau
· Du er vant til at håndtere komplekse projekter og mange stakeholders
· Du er selvstændig, proaktiv og vant til at løfte alene og i teams
· Du er udadvendt, omgængelig og har evnen til at samarbejde med både direktører, kollegaer, ledere, fageksperter og eksterne forretningspartnere
· Du formulerer dig klart og præcist, du leverer struktureret og rettidigt
· Du er ambitiøs, resultatorienteret, vedholdende og kan lide at blive udfordret