Titel

Aktuar til Risikostyring


Virksomhed

Forca A/S


Frist

Lukket


Indhold

- Aktuar, Cand.scient.oecon eller lignende til styring af pensionsmæssige og operationelle risici

Forca A/S er en pensionsadministrationsvirksomhed ejet af kunderne Lærernes Pension, PKA samt Pædagogernes Pensionskasse. Forca er specialiseret inden for medlemsservice, aktuarservice, fondsservice samt økonomi- og regnskabsservice, og servicerer omkring 500.000 medlemmer med betjening og rådgivning. Virksomheden tæller mere end 300 dygtige og engagerede medarbejdere, bl.a. forsikringsteknikere, pensionsrådgivere, It-udviklere og projektledere, der gennem partnerskab med kunderne arbejder målrettet på at identificere og udvikle nye forretningsmodeller, processer og ydelser tilpasset kundernes individuelle behov. Ambitionen er at skabe en af landets mest spændende arbejdspladser præget af talent, nyskabelse, entusiasme og faglig indsigt. Til gavn for Forca´s kunder og deres medlemmer.

 

Afdelingen Risikostyring er en del af Økonomi & Finans området i Forca, og hører under området Risikostyring og Support. Risikostyring har det overordnede ansvar for at identificere, analysere og kvantificere alle relevante og betydende risici for Forca. Herudover laver afdelingen systematisk opsamling af risikorelaterede hændelser samt intern og ekstern rapportering baseret på gældende lovgivning og best practice. Risikostyring i Forca dækker både aktivsiden og passivsiden og har væsentlig fokus på operationelle og forretningsmæssige risici.

 

Som Aktuar til Risikostyring får du to kolleger i afdelingen; en Risikoanalytiker, som primært arbejder med risikostyring på aktiv siden samt en Aktuarstuderende. Dit primære ansvarsområde vil særligt være de operationelle risici samt risici på passiv siden, hvilket bl.a. betyder, at du skal kunne matche, samarbejde med samt udfordre Forcas Aktuariat, som tæller små 30 ansatte. Risikostyring i Forca blev etableret som afdeling i 2010 og har allerede i dag et meget højt niveau og faglighed.

 

Ansvar og opgaver

Stillingen som Aktuar til risikostyring er meget udviklingsorienteret og rummer en stor grad af frihed. På forhånd kendes sjældent de fremtidige opgaver, men du spiller en meget stor rolle i forhold til hvordan opgaverne skal udføres samt hvilke områder risikostyringen skal fokusere på. Sammen med dine kolleger får du ansvar for at sikre, at Forca har et velfungerende risikostyringssystem, der opdager og mindsker risikoen for væsentlige økonomiske tab, sanktioner eller tab af omdømme.

 

I stillingen har du tæt kontakt til direktion og en bred kontaktflade til bl.a. Aktuariatet, Økonomi, Medlemsservice, It og Projektcenteret. Stillingen er meget forretningsorienteret og rummer en stor bredde, hvor ansvarsområdet spænder fra egentlig kontrol til en mere rådgivende rolle. Det giver en langt bredere forretningsindsigt end man fx får i et Aktuariat. Referencen er til Afdelingschefen for Risiko & Support. Primære ansvarsområder vil være:

 

      Videreudvikle Forcas risikomodeller og risikorapportering

      Identificere, analysere og kvantificere de operationelle, forretnings-, It- og pensionsmæssige risici samt kontrol af processer

      Særligt fokus på risikostyring på passivsiden, herunder om forsikringsteknikken fungerer korrekt

      Udarbejde analyser, beslutningsoplæg og præsentationer til bl.a. direktion og bestyrelse

      Deltage i udarbejdelse af politikker, retningslinjer og forretningsgange

      Udarbejde og koordinere rapporteringsopgaver internt og til kunder

      Deltage i projektarbejder inden for risikostyring, herunder ISB (Individuelt Solvens Behov), Solvens II og It relaterede problemstillinger

 

Dit arbejdssted bliver Forca´s domicil på Tuborg Boulevard 3 i Hellerup.

 

Din profil

Som den ideelle kandidat til stillingen som Aktuar til Risikostyring har du:

 

      En uddannelse som Cand.act, Cand.scient.oecon, Cand.scient.mat eller lignende

      Formentlig mindst 5-6 års erfaring – gerne mere – som Aktuar, Risikoanalytiker, Risk Manager eller lignende inden for pensions- eller finansiel virksomhed

      Meget gerne erfaring med risikostyring, også inden for operationelle risici, eller en stor lyst til det område

      Erfaring med programmering af udtræk i SAS og / eller SQL

      Erfaring med ISB (Individuelt Solvens Behov), Solvens II eller lignende vil være en fordel, men ikke et krav

 

Som person arbejder du naturligvis analytisk, struktureret samt er nysgerrig og tænker ud af boksen i din måde at gå til risikostyring, processer og kontroller på. Fokus på kvalitet og at overholde aftaler og deadlines spiller en vigtig rolle for succes i stillingen. Du trives med en udadvendt og meget forretningsorienteret stilling, hvorfor der er brug for en proaktiv og kommunikativt stærk person. At kunne udfordre det du ser, men på en pragmatisk og løsningsorienteret måde, er vigtigt for succes i stillingen. Endelig er du både vedholdende, robust og evner at skelne det væsentlige fra det mindre væsentlige med baggrund i en sund forretningsmæssig indstilling.

 

Forca tilbyder

Muligheden for en stilling, hvor du får et unikt indblik i en meget stor bredde af forretningsmæssige og operationelle processer, hvilket vil give dig en glimrende forretningsindsigt på en helt anden vis end man fx får i et Aktuariat. Kontaktfladerne er ligeledes brede, men også til højeste niveau som Direktion og Bestyrelse, hvorfor din rolle har væsentlig betydning og eksponering for topledelsen. Samtidig rummer stillingen en uhørt grad af frihed til at fokusere på de områder, som du vurderer har størst risikomæssig betydning for Forca.

 

Kulturen er uformel og uhøjtidelig med en god faglighed, og der er gode udviklingsmuligheder. Lønpakken indeholder bl.a. en særdeles attraktiv pensionsordning, ekstra ferietillæg på 5%, sundhedsforsikring og 7 ugers ferie. Derudover er der mange sociale arrangementer og kantineordning med ”take away”.

 

Spørgsmål eller interesse i stillingen

Focus Recruitment bistår Forca i forbindelse med denne proces. Hvis du har interesse i stillingen eller spørgsmål er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på sma@focus-recruitment.dk / 5051 9215.


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk