Titel

Senior IT Auditor med fokus på security, netværk og infrastruktur


Virksomhed

DONG Energy


Frist

Lukket


Indhold

- Senior Specialist stilling med fokus på kontrol og rådgivning om IT security & risk management

DONG Energy er et fokuseret energiselskab med en stærk profil inden for vedvarende energi. Forretningen er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i primært i Nordvesteuropa. Vi ønsker at skabe værdi for vores kunder, aktionærer og de samfund, vi driver virksomhed i. Vores strategi fokuserer på at identificere og udvikle aktivitetsområder, hvor vi har kernekompetencer og værdiskabende tilbud, der differentierer os fra vores konkurrenter.

Vi er i gang med at skabe et energiselskab i verdensklasse med en vedvarende energiportefølje baseret på førende kompetencer inden for havvind, bioenergi og energiløsninger. DONG Energy blev børsnoteret i 2016, beskæftiger omkring 7.000 medarbejdere og omsatte i 2015 for 71 mia. kr. med et EBITDA på 18,5 mia. kr. For yderligere information, se www.dongenergy.com


Internal Audit er en uafhængig stabsfunktion i DONG Energy, som refererer direkte til CEO og bestyrelsen for DONG Energy. I afdelingen vil du få 12 dygtige og højtuddannede kolleger med meget forskellige baggrunde, fra ingeniører over advokater til finansielle profiler, som tilsammen udgør et kompetent og dedikeret team, hvor omgangstonen er uformel og der er ”højt til loftet”.


Afdelingen har ansvaret for, at DONG Energy når sine mål ved hjælp af en systematisk tilgang til gennemførelse, evaluering og forbedring af effektiviteten af risk management-, kontrol- og governance-processer. Formålet er, at DONG Energy’s finansielle, operationelle, IT-mæssige og øvrige risici bliver kontrolleret og håndteret hensigtsmæssigt.


Der er klart fokus på at understøtte og skabe værdi for forretningen gennem en tæt dialog og klar formidling. Afdelingen laver løbende overvågning samt gennemfører større kontrolprojekter ud fra en årlig kontrolplan. Opgaverne indenfor IT revision er stærkt stigende, og derfor søger DONG Energy nu en Senior IT Auditor.


Ansvar og opgaver
Som Senior IT Auditor får du sammen med en kollega ansvaret for IT revision i DONG Energy. Hvor din kollega, som har revisions- og finansiel baggrund, primært varetager revision af finansielle systemer og applikationer, får du ansvar for primært security i relation til især netværks- og infrastrukturområdet. Du kommer til at arbejde med de nyeste trends inden for IT-sikkerhed, fx cyber sikkerhed og hacking, mobility samt cloud, og kommer selv til at præge, i hvilken retning revisionen af administrative systemer, produktions-IT etc. skal foretages med henblik på at sikre, at systemerne understøtter forretningen på sikker vis.


Generelt er DONG Energy en virksomhed med meget stor kompleksitet og med en af landets største IT-afdelinger med et ligeledes komplekst systemlandskab, får du nogle af de mest spændende udfordringer indenfor IT-revision og IT-sikkerhed. DONG Energy har får nylig fået ny IT-strategi og såvel den som CIO vil du være i tæt kontakt med. Ansvarsområdet i stillingen spænder fra egentlig kontrol til en mere rådgivende rolle på kritiske IT projekter, -systemer, -teknologier og -processer. Der vil være god mulighed for at følge kontrolprojekter til dørs, fx ved efterfølgende at deltage i styregrupper, som håndterer identificerede risici.


I stillingen refererer du til Head of Internal Audit, som refererer til CEO samt bestyrelsen for DONG Energy. Stillingen rummer en særdeles bred kontaktflade i organisationen, bl.a. til alle niveauer af Group IT, ekstern revision og naturligvis dine kolleger i afdelingen. Primære opgaver vil være:


  Definere IT risk indsatsområder samt sætte dagsorden indenfor IT-revision og IT-security
     Foretage revision af IT-kontroller på både administrative systemer, produktions-IT (ICS),                  infrastruktur og IT-projekter
  Sparre med og rådgive forretningsområder samt Group IT omkring IT-sikkerhed og best                  practice
    Sparre og rådgive om it risk management, krisehåndtering, business continuity, disaster                  recovery mm.
    Rådgive om trusselsbilledet ved at identificere emerging trends, trusler og risici på IT-                      området og foretage revision af, hvorledes truslerne er håndteret
    Udarbejde rapporter, præsentationer og anden rapportering til ledelsen ift. IT-revision og                  IT-security

 

Din profil

Indgangsvinklerne til jobbet kan være flere, men det er afgørende, at din baggrund, niveau og nysgerrighed matcher kompleksiteten af DONG Energy´s forretning og risk management: Du:

    
Har en længere uddannelse inden for IT, fx ingeniør, Datalog, Cand.merc.(IT), Cand.IT gerne          suppleret med relevante certificeringer som CISM, CISSP, CRISC eller CISA. Med de rette              erfaringer kan du fx også være Cand.merc.aud eller Datamatiker
   Har minimum 5 års erfaring – gerne mere – som IT-Revisor, IT Risk Consultant, IT Security             Consultant fra en IT-Sikkerhedsafdeling eller intern revisions- / rådgivningsfunktion fra et                 større revisionshus, IT virksomhed eller større koncern

     Har erfaring med revision af generelle it-kontroller ud fra en risikobaseret tilgang og med                 afsæt i ISO 27001 eller andre relevante frameworks, fx COBIT
      Har arbejdet med penetrationstest og cyber security, og det er en fordel, hvis du både har               erfaring med revision af administrative systemer og produktions-IT (ICS)
     Solid flair for IT, kan overskue komplekse systemlandskaber og har evnen til at gå i dybden            og forstå indviklede problemstillinger til bunds samtidig med at du har risici og kontroller                  på radaren
     Begår dig ubesværet på koncernsproget engelsk både mundtligt og skriftligt

 

Stillingen er placeret i DONG Energy´s domicil på Nesa Allé i Gentofte. Der forventes kun få rejsedage, max 5-10 pr. år.

 

Som person arbejder du struktureret og resultatorienteret og trives med at definere og følge processer ud fra en analytisk vinkel. I dialogen med forretningen og IT-funktionen er det vigtigt, at du forholder dig kritisk og er god til at kommunikere på dansk og engelsk med teknikere, brugere og ledelse på alle niveauer. Det er vigtigt, at din tilgang er både løsningsorienteret og pragmatisk og med solid fokus på klar formidling. Din arbejdsstil er både struktureret og vedholdende, ligesom du skal være proaktiv og omstillingsparat. Endelig mestrer du balancen mellem at arbejde selvstændigt og bidrage til teamet.

 

DONG Energy tilbyder

En seniorspecialist stilling i en af Danmarks største virksomheder, hvor du bliver involveret i og tager ansvar for højt profilerede projekter med topledelsens og bestyrelsens bevågenhed. Dit arbejde foregår i et af de mest komplekse IT landskaber i Danmark, bl.a. med kontakt til CIO, og hvor du via dit arbejde vil få stor indflydelse på organisationen igennem de anbefalinger, Intern Revision løbende afgiver.

 

Der er meget stærke udviklingsmuligheder i DONG Energy og fx også gode muligheder for relevante certificeringer. Dine kolleger er både fagligt dygtige og engagerede i teamets arbejde, som foregår i en uformel omgangstone præget af tillid. Lønpakken indeholder bl.a. pensionsordning, sundhedsforsikring og 7 ugers ferie (heraf 10 feriefridage). 


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk