Titel

Projektleder til beregning på offshore wind fundamenter


Virksomhed

Rambøll Energy


Frist

Lukket


Indhold

- Profil til at udbygge verdensledende markedsposition med potentiale til at blive Afdelingsleder

 

Rambøll Gruppen er en førende videnvirksomhed indenfor engineering, design og rådgivning. Virksomheden beskæftiger mere end 9.000 medarbejdere, der medvirker i projekter over hele verden og havde i 2009 en omsætning på over 5,5 mia. DKK og EBITA på 320 mio. DKK. Rambøll har forretningsenheder i Nordeuropa, Indien, Rusland og Mellemøsten. For yderligere information, se www.ramboll.com.

 

Rambøll Energy er fra 2010 etableret som en global division i Rambøll Gruppen og tæller pt. 240 medarbejdere på kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England og nye markeder. Energy divisionen leverer førende rådgivning indenfor Waste-to-Energy, Wind og andre energi services til nationale og internationale energi- og forsyningsselskaber og entreprenører. Som led i Rambølls markante ekspansion indenfor vindenergi er Wind blevet etableret som et selvstændigt globalt forretningsområde i Rambøll Energy. Til at fastholde og udbygge Rambølls verdensledende position indenfor offshore wind fundamenter, søges nu en Projektleder – med potentiale til på sigt at blive Afdelingsleder - til organisationen i København.

 

Wind består af ca. 60 kompetente medarbejdere på kontorer i Esbjerg, København og London. Forretningsområdet leverer internationalt rådgivningsydelser indenfor vindmølle fundamenter, transformerstationer, grid connections, miljøydelser etc.. Man har især stærke kompetencer på offshore området, hvor man har en markedsandel på ca. 60% af verdensmarkedet. Der er en stor mængde af projekter indenfor beregning af offshore wind fundamenter, som du skal sikre bliver gennemført, med store regionale og globale energiselskaber som primære kunder.

 

Rambøll har en decentraliseret værdibaseret ledelsesfilosofi med stort uddelegeret råderum og frihed under ansvar i en konsensusbaseret organisation. Ledelsesformen sætter holdninger og mål over regler og hierarki, og LEAN principper er bredt funderet i organisationen. Man arbejder tværfagligt og -organisatorisk på tværs af landegrænser hvorfor integration spiller en stor rolle.

 

Ansvar og opgaver

Som Projektleder får du ansvar for at forberede, lede og afslutte projekterne ligesom du også selv vil spille en aktiv rolle i forbindelse med beregning på offshore fundamenterne. Du har leveranceansvaret på projekterne og skal sikre, at de gennemføres til rette tid og kvalitet indenfor de aftalte økonomiske rammer. Afhængig af fasen vil der typisk være 5-15 deltagere på projekterne. I jobbet refererer du til Afdelingslederen for Offshore Wind, København. Primære opgaver i jobbet vil være:

 

·         Indgå i drøftelser med kunden i salgsfasen

·         Projektdefinition, overordnet planlægning samt nedbrydning af projekter i relevante faser og opgaver

·         Opgave- og ressourcestyring ud fra de vigtigste prioriteter samt økonomi- og risikostyring

·         Følge op på projekters fremdrift og kommunikere status

·         Selv udføre beregninger og design på offshore fundamenternes stålkonstruktioner

·         Evt. bidrage til andre rådgivningsydelser indenfor eksempelvis vindmølleplacering og onshore wind

 

Arbejdsstedet er frem til august 2010 Rambølls kontor i Teknikerbyen, Virum, hvorefter Rambøll flytter til et nyopført domicil i Ørestaden. Grundet projekternes ofte globale karakter skal du forvente ca. XX-X X rejsedage om året. En stor del af arbejdet kan dog udføres fra kontoret i København.

 

Din profil

For at lykkes i jobbet har du:

 

·         En uddannelse som ingeniør, formentlig indenfor konstruktion / bygning, alternativt en relevant geoteknisk eller beregningsorienteret uddannelse på kandidatniveau

·         5-15 års erfaring fra en rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor beregning og design af stålkonstruktioner, fx indenfor offshore eller bro området

·         Erfaring med Finite Element Modelling samt Ansys

·         Gerne erfaring med projektledelse, men dette kan også være din første projektleder stilling

·         Gode engelsk kundskaber i skrift og tale

 

Som person er du både analytisk minded og struktureret, hvilket vil sætte dig i stand til selv at bidrage til beregning og design på fundamenterne samt planlægge og gennemføre projekterne på effektiv vis. Du er udadvendt og kan lide kontakten med både kunder, projektdeltagere og øvrige kolleger. Du har et godt drive og får projekter kørt helt i mål. Endelig er det blandt dine forcer at kommunikere klart og præcist samt sætte mål og retning.

 

Rambøll tilbyder

En udfordrende projektleder stilling indenfor et område med et stort markedsmæssigt potentiale, hvor der vil være gode muligheder for på sigt at blive Afdelingsleder. Gennem en succesfuld udførelse af projekterne spiller du en vigtig rolle for den fremtidige vækst i Wind, som har topledelsens bevågenhed. Lønpakken indeholder udover fast løn bl.a. bonusordning og sundhedsforsikring.

 

Hvis du har spørgsmål omkring jobbet er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på 5051 9215 / sma@focus-recruitment.dk


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk