Titel

IT Infrastruktur Udvikler med fokus på SharePoint


Virksomhed

Forca A/S


Frist

Lukket


Indhold

- infrastruktur design, udvikling, server opsætning og support i komplekst IT miljø

Forca A/S er en pensionsadministrationsvirksomhed ejet af kunderne Lærernes Pension, PKA samt Pædagogernes Pensionskasse og har i dag også AP Pension som kunde. Forca er specialiseret inden for medlemsservice, aktuarservice, fondsservice samt økonomi- og regnskabsservice, og servicerer omkring 500.000 medlemmer med betjening og rådgivning. Virksomheden tæller mere end 300 dygtige og engagerede medarbejdere, bl.a. forsikringsteknikere, pensionsrådgivere, IT-udviklere og projektledere, der gennem partnerskab med kunderne arbejder målrettet på at identificere og udvikle nye forretningsmodeller, processer og ydelser tilpasset kundernes individuelle behov. Ambitionen er at skabe en af landets mest spændende arbejdspladser præget af talent, nyskabelse, entusiasme og faglig indsigt. Til gavn for Forcas kunder og deres medlemmer.
     

IT funktionen i Forca tæller små 80 ansatte, næsten ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, der sammen sørger for drift og udvikling af et komplekst IT miljø, som bl.a. tæller over 600 servere. IT funktionen er opdelt i et IT-Kundeservicecenter, IT-Driftscenter samt 3 IT-Udviklingscentre; Front End, Back End og Integration, der samlet udgøres af 45 applikations- og infrastrukturudviklere med forskellig uddannelse, baggrund, alder og køn, men alle med det til fælles, at trives med udfordringer!

 

Udviklingscenteret IT-Integration består af 11 medarbejdere, hvoraf de 5 udvikler infrastruktur indenfor bl.a. SharePoint, Windows Server, Exchange, Storage og SQL, mens de øvrige i teamet udvikler bl.a. Datawarehouse og Biztalk. Forca arbejder løbende med at udvikle og forbedre infrastrukturen, hvilket er afgørende for fortsat at yde kunderne en optimal service, og derfor skal IT-Udviklingscenteret styrkes med ansættelsen af en fagligt dygtig og målrettet Infrastruktur Udvikler med SharePoint kompetencer.

 

Microsoft teknologierne er dominerende i Forcas IT landskab og SharePoint (2010) er valgt som strategisk platform. Eksternt understøtter SharePoint de portaler kunder og medlemmer logger på. Internt anvendes det til teamsites og document management m.m. Dit arbejde vil have stor betydning, da der satses fokuseret og helhjertet på SharePoint. I dagligdagen spiller procesforbedringer samt nye og mere effektive måder at gøre tingene spiller på en væsentlig rolle. Mellem de mange udfordringer bliver der indimellem også tid til bordfodbold og en gåtur i nærområdet med natur, hav og caféer - i teamet går det faglige og sociale hånd i hånd.

     

Ansvar og opgaver

Som Infrastruktur Udvikler får du sammen med dygtige kolleger ansvar for løbende at udvikle, forbedre og implementere Forcas nye infrastruktur, som skal udgøre en effektiv platform for IT-drift og IT-projekter. Du bliver teamets primære ansvarlige for infrastrukturen indenfor SharePoint, mens du også - afhængig af kompetencer, interesser og teamets opgaver - kommer til at arbejde indenfor bl.a. Windows Server, Exchange, Storage og SQL. Arbejdet er ofte projektorienteret med en bred kontaktflade til bl.a. IT-Drift, Servicedesk og de øvrige IT-Udviklingscentre. I jobbet refererer du til IT-Udviklingschefen for IT-Integration. Primære opgaver vil være:

 

·       Afdækning af forretningens behov på infrastruktur området

·       Arkitektur, design og udvikling af infrastruktur løsninger

·       Opsætning og konfiguration af servere og testmiljø

·       Projektdeltagelse - ofte på SharePoint projekter, hvor du har ansvar for infrastrukturen

·       Overlevering samt ved krævende infrastruktur problemer fejlretning og support til IT-Driftcenteret og Servicedesk

 

Dit arbejdssted bliver Forcas domicil på Tuborg Boulevard 3 i Hellerup.

Din profil
For at blive en succes som IT Infrastruktur Udvikler hos Forca har du:

      ·        Formentlig en relevant IT-uddannelse; det kan fx være som Datamatiker eller ingeniør,              datalog, cand.merc.dat - men det afgørende er din erfaring

·       Har minimum 3-5 års erfaring - gerne mere - indenfor infrastruktur, hvor du har med succes har opsat servere. Din erfaring kan være som Infrastrukturudvikler, -specialist eller -arkitekt eller du kan have en solid baggrund indenfor IT drift eller administration med ønsket om at arbejde med udvikling

·       Erfaring med SharePoint installation fra bunden og gerne med opsætning af farme med flere servere

·       Erfaring med Windows Server, Active Directory, Exchange, SCCM etc. er en fordel men ikke krav

 

Som person er du målrettet og struktureret og trives i en projektorienteret arbejdsform. Du har et godt overblik, så du kan navigere effektivt i såvel et komplekst IT miljø som i Forcas organisation. Derfor er du også god til at kommunikere klart og præcist og skabe relationer både i og uden for IT-Udviklingscenteret. Da support og fejlretning også indgår i jobbet er du ligesom dine kolleger hjælpsom, serviceminded og deler viden. Endelig er du løsningsorienteret og præget af godt humør og robusthed.

 

Forca tilbyder

Muligheden for at arbejde med infrastrukturudvikling i et komplekst IT miljø, hvor en ny infrastruktur er ved at blive implementeret med SharePoint som en strategisk platform. I jobbet, som i høj grad er udviklings- og projektorienteret får du masser af mulighed for at sætte dit præg - også på arkitektur og design af infrastrukturen. Kulturen er uformel og uhøjtidelig med en god faglighed, og der er gode udviklingsmuligheder. Lønpakken indeholder bl.a. en særdeles attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring og 7 ugers ferie. Derudover er der mange sociale arrangementer og kantineordning med 'take away'.

Hvis du har spørgsmål omkring jobbet er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på 5051 9215 /
sma@focus-recruitment.dk


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk