Titel

Sales Director til løsningssalg på CxO niveau indenfor Salesforce, CMS & Mobility


Virksomhed

Capgemini Sogeti Danmark A/S


Frist

Lukket


Indhold

Med mere end 180.000 ansatte i 44 lande er Capgemini en af verdens førende leverandører af konsulent-, teknologi- og outsourcingsydelser. Gruppen omsatte i 2015 for 11,9 milliarder euro. Sammen med sine kunder skaber og leverer Capgemini forretnings- og teknologiløsninger, der passer til deres behov og leder mod de ønskede resultater. Læs mere på www.CapgeminiSogeti.dk

 

Capgemini og Sogeti i Danmark agerer i Danmark som én virksomhed under navnet Capgemini Sogeti Danmark A/S og  har små 300 medarbejdere i Danmark fordelt på afdelinger syd for København og Århus. Hovedsædet i Danmark ligger i Vallensbæk. Capgemini Sogeti Danmark leverer som systemintegrationsvirksomhed end-to-end løsninger for kunderne i form af udvikling, integration, test og vedligehold af systemer samt enterprise architecture og projekt-, program- og serviceledelse for kunderne.

 

Salesforce, Mobility og CMS er fokusområder i Capgemini Sogeti Danmark og til de områder søger man netop nu en Sales Director til at drive løsningssalg på CxO niveau, som kan skabe værdi for kunden. Indenfor CRM er Salesforce som nævnt teknologien, man lænser sig op af, CMS er koblet til Microsoft, mens Mobility ikke har specifik platform fokus, men mere handler om applikationer til at effektivisere og forbedre interne processer for kunderne.

 

På Salesforce området er man allerede en førende spiller på markedet og Platinium Partner for Salesforce, og har det største Salesforce leveranceteam i Norden. CMS er et stabilt og voksende forretningsområde, mens Mobility er i sin opbyggende fase, som man skal spille en aktiv rolle i vækste. Det skal man gøre gennem markedsrettede aktiviteter og opsøgende personligt salg til egne kunder. 

Ansvar og opgaver

Som Sales Director har man ansvar for salgsprocessen fra ende til anden. Løsningerne består typisk af både software og konsulenter, som leverer ydelser indenfor test, application development, application management, arkitektur og projekt- / programledelse. I tæt samarbejde med leverancekonsulenterne definerer man en go-to-market strategi med salgs- og marketing aktiviteter tilpasset de enkelte kunder, og virksomheden har i det hele taget mange lead genererende aktiviteter.

Stillingen rummer ikke personaleansvar, men er ”big on impact”, da man sælger samlede komplekse løsninger på CxO niveau. Stillingen refererer til Salgsdirektøren for Danmark, som refererer til CEO. De vigtigste kontaktflader vil være til leverancekonsulenter, Marketing samt topledelsen hos nuværende og potentielle kunder. Nogle af de primære konkrete arbejdsopgaver omfatter :

·         Identificere opportunities indenfor Salesforce, Mobility & CMS området

·         Gennemføre opsøgende salg  til nye og eksisterende kunder    

·         Afdække behov og synliggøre reason to change hos kunderne

·         Forretningsmæssig sparring og strategisk sparing med ledelsen hos kunderne

·         Præsentere Salesforce, Mobility og CMS løsningerne

·         Inddrage relevante Capgemini / Sogeti kompetencer i salgsprocessen

·         Udarbejde tilbud og kontraktforhandling på løsninger med høj kompleksitet

·         Deltage i ugentlige salgs- og statusmøder


Hovedparten af kunder og potentielle kunder er baseret i Storkøbenhavn, og stillingen dækker i udgangspunktet kun salg til virksomheder på Sjælland. Der forventes kun ca. 5-10 rejsedage om året.

Din profil

Den ideelle kandidat har formentlig en kommerciel videregående uddannelse som Cand.merc., Cand.Oecon / polit, HD eller lignende. Med den rette erfaring beskrevet nedenfor er uddannelsesbaggrund ikke afgørende. Kandidater til denne stilling skal have en solid erfaringsbase og skal selvstændigt kunne drive en løsningsbaseret salgsproces. Nødvendige erfaringer for kandidater til denne stilling omfatter:

 

·      Minimum 5-10 års erfaring – gerne mere – med løsningssalg af IT projekter og konsulentydelser

·       Meget gerne erfaring med salg af Salesforce og / eller Mobility / Cloud og / eller CMS løsninger, men ikke et krav

·       Erfaring med salg på C-level niveau

·       God track record med at udvikle et forretningsområde og nå targets

·       Et solidt netværk indenfor top 300 virksomheder i Danmark på IT og forretningssiden

·       Effektiv pipeline styring så sales opportunities drives frem

 

Personligheden og et vindende væsen er helt afgørende for succes i stillingen – og nogle af de væsentligste personlige træk er:

 

·       Brænder for at bygge et forretningsområde op; selvdreven, initiativrig og med lysten til at præstere og skabe vækst

·       Dynamisk, resultatorienteret og udpræget kommerciel profil, som formår at tale til forretningen og ikke kun har øje for den IT mæssige vinkel

·       Mestrer både ”hunter” og ”farmer rollen” – balancen mellem at være opsøgende og samtidig agere langsigtet og med integritet

·       Udadvendt fremtræden på en troværdig relationsskabende vis med fokus på at være en højt respekteret samarbejdspartner for kunden

·       Kommunikerer klart og overbevisende, så kunden forstå løsninger

·       Vedholdende i måden at drive en salgsproces frem

·       Analytiske evner og empati ift. at analysere kundens behov og rådgive om de mest værdiskabende løsninger

·       Et positivt mindset, robust personlighed, høj selvtillid og ”can do attitude”

 

Capgemini Sogeti A/S tilbyder

 

En strategisk præget Sales Director stilling, hvor man har fremragende muligheder for at skabe resultater i et miljø med stort markedspotentiale, høj faglighed og dialog på CxO niveau i landets virksomheder. Salesforce, Mobility og CMS er fokusområder i Capgemini Sogeti Danmark, hvorfor man får en eksponeret stilling med topledelsens bevågenhed. Virksomheden er i en spændende vækst- og forandringsfase, hvilket giver en unik mulighed for at sætte eget præg på tingene og tage ejerskab.

 

For den rette kandidat aflønnes stillingen på et særdeles attraktivt niveau og pakken vil bestå af en god fast løn og bonus og dertil 6% virksomhedsbetalt pension, mulighed for firmabil samt 6 ugers årlig ferie.

 

Interesseret i stillingen?

 

Focus Recruitment bistår Capgemini Sogeti Danmark A/S i forbindelse med denne proces. Hvis du har spørgsmål omkring jobbet eller ønsker at søge det, er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på  sma@focus-recruitment.dk / 5051 9215.


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk