Titel

BizTalk Integration Architect


Virksomhed

Rambøll


Frist

Lukket


Indhold

- Drivende rolle for systemintegrationerne baseret på BizTalk platform

 

Rambøll Gruppen er en førende videnvirksomhed indenfor engineering, design og rådgivning. Virksomheden beskæftiger omkring 10.000 medarbejdere, der medvirker i projekter over hele verden og havde i 2012 en omsætning på 7,6 mia. DKK og EBITA på 406 mio. DKK. Det er første år nogensinde Rambøll Gruppen når en omsætning over 1 mia. Eur. Rambøll har forretningsenheder i Nordeuropa, Indien, Rusland og Mellemøsten - omkring 200 kontorer i 23 lande. For yderligere information, se www.ramboll.com.

 

Rambøll Gruppens aktiviteter spænder meget bredt indenfor forretningsområderne Buildings, Transport, Environment, Energy, Oil & Gas og Management Consulting. Til at supporte disse forretningsområder med en høj kompleksitet har man Rambøll Business Support, som er en stabsorganisation, der leverer support til Rambøll Denmark, Rambøll Gruppen og nogle af de globale enheder indenfor bl.a. HR, IT, Marketing og Kommunikation, Økonomi mm.

 

Rambøll er ved at udrulle et globalt ERP system, Maconomy, og HR applikationen, Workday og har ligeledes implementeret en ny Microsoft BizTalk baseret integrationsplatform. I øjeblikket er man i gang med små 40 integrationer. Udrulningen af Maconomy, Workday og BizTalk samt øvrige applikationer eksekveres af funktionen Group Business Applications (GBA), der er et tværfunktionelt team, som arbejder med at udvikle, implementere og supportere Rambøll Gruppens forretningsapplikationer og datawarehouse. Funktionen, som så at sige bygger bro mellem IT og forretningen, er organisatorisk placeret i Rambøll Business Support. Udrulningerne er højt på agendaen og meget eksponerede projekter i Rambøll med fokus fra bl.a. topledelsen.

 

Group Business Applications funktionen rummer ca. 20 højtuddannede dedikerede medarbejdere samt eksterne konsulenter. Afdelingen er meget internationalt præget og består af mange nationaliteter, og spænder fra næsten nyuddannede til meget erfarne profiler. Med den øgede fokus på integrationer søger Rambøll nu en BizTalk Integration Architect til at drive området. Selve BizTalk udviklingen varetages af en ekstern leverandør. Internt i Rambøll vil du være supportet af en studentermedarbejder til at tage sig af det mere administrative i relation til integrationer samt få en BizTalk kollega i Indien.

 

Rambøll har en decentraliseret værdibaseret ledelsesfilosofi, som betyder et stort uddelegeret råderum og frihed under ansvar. Ledelsesformen sætter holdninger og mål over regler og hierarki, og LEAN principper er bredt funderet i organisationen.

 

Ansvar og opgaver
Som BizTalk Integration Architect får du en bred og udfordrende stilling med ansvar for at sikre at BizTalk arkitekturen er aligned med Rambølls øvrige arkitektur landskab samt styre udvikling af nye integrationer, levere den nødvendige support af systemintegrationer, håndtere change requests og lignende. Du vil stå for at sikre det fulde overblik over systemintegrationerne til Group Business Applications og interfaces til lokale systemer i Rambøll Gruppen. Stillingen rummer derfor arbejde med BizTalk fra high-level til mere hands-on. Primære opgaver i jobbet vil være:

·     Definere integrationsarkitektur og principper i overensstemmelse med enterprise arkitekturen

·     Levere integration løsninger i relation til ERP udrulningen og andre strategiske                                 applikationsleverancer

·     Styring af BizTalk udvikling udført af ekstern leverandør

·     Håndtere change requests og nye integrationer mellem ERP, HR og andre applikationer -                herunder sikre analyse, krav specifikation, udvikling, dokumentation og test sammen med                relevante stakeholders

·      Teknisk support på BizTalk baserede systemintegrationer og sikre øget datakvalitet på tværs           af systemer

·      Ad hoc opdateringer og synkronisering af data mellem systemer

·     Vedligeholde teknisk dokumentation og rapportering

·      Supporte og udvikle systemintegrationer til Workday HR via Workday værktøjer som du vil               blive trænet i

·       Deltage i opbygningen af Group Business Applications satellit kontor i Indien, hvor din                     BizTalk kollega vil være placeret

 

Arbejdsstedet er Rambølls nybyggede hovedkontor i Ørestaden. Der vil være begrænset rejseaktivitet i jobbet formentlig omkring 5-20 rejsedage om året til Rambølls øvrige lokationer.

 

Din profil

For at lykkes i jobbet har du:


·    En god forståelse for system integrationer og Enterprise Application Integration (EAI) samt              lyst til at lære Workday

·    Solid erfaring med Microsoft´s BizTalk server eller andre EAI værktøjer, fx SAP PI eller                    Oracle Service Bus

·    Erfaring med arbejdet i et ERP landskab

·    Indsigt i SQL, XML, XSLT og gerne nogen programmeringserfaring

·    God forståelse for datastrukturer (relationelle og objektorienterede) og erfaring med                        relationelle databaser

·    Gode engelskkundskaber i skrift og tale så du kan begå dig i et meget internationalt miljø

 

Som person er du analytisk minded hvilket både sætter dig i stand til at arbejde med arkitektur, men også mere hands-on orienteret problemløsning. Du er struktureret, grundig. Din evne til at skabe relationer er blandt dine klare forcer og sætter dig i stand til at samarbejde med mange stakeholders i et internationalt miljø. Af andre opfattes du som en teamplayer dog uden, at det går ud over din egen handlekraft og evne til at arbejde proaktivt. Endelig er det naturligt for dig, at dele din viden ligesom du trives med at hjælpe andre for at opnå den bedst mulige løsning.

 

Rambøll tilbyder

En BizTalk Integration Architect stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit tydelige præg på Rambølls BizTalk platform samt mange integrationer. Du spiller derfor en afgørende rolle for, at ERP og HR system samt øvrige applikationer fungerer optimalt sammen. Group Business Aplications´ projekter i Rambøll er højt eksponerede og du er selv med til at skabe rammerne i et dynamisk, internationalt og innovativt miljø præget af vækst og høj faglighed. Rambøll sætter desuden mange ressourcer ind på at videreudvikle medarbejderne, arbejder intensivt med work-life balance og har bl.a. indført "fuld flex".

 

CV for stillingen skal fremsendes på engelsk.

 

Hvis du har spørgsmål omkring jobbet er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på 5051 9215 / sma@focus-recruitment.dk .


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk