Titel

Underdirektør for Kapacitetsudbygning i Operations


Virksomhed

TDC


Frist

Lukket


Indhold

TDC og koncernens små 9.000 ansatte leverer telefoni-, internet- og tv-ydelser gennem fast fiber og kobbernetværk i Danmark, og tilbyder desuden integrerede telekommunikationsydelser til erhvervssegmentet i Finland, Norge og Sverige. I 2015 var TDC’s omsætning 23,4 mia. kr., mens resultatet før afskrivninger mv. (EBITDA) var 9,8 mia. kr. TDC er blandt teleselskaberne med højest indtjeningsmargin i Europa, og er anset som et af de mest veldrevne teleselskaber.

 

TDC Group har succesfuldt forsvaret eller øget sin position som markedsleder i Danmark gennem årene. Dette er opnået gennem en række stærke danske brands, der omfatter alle kundesegmenter, kanaler og produktkategorier på privat- og erhvervsmarkederne, og gennem TDC Groups ubestridte position som den førende udbyder af teknologiplatforme og infrastruktur inden for alle de store accessteknologier som kobber, koaksialkabler, fiber og mobilnet. Øgede investeringer gjorde at TDC’s CAPEX voksede fra 2014 til 2015.  

 

TDC består af 5 forretningsområder: YouSee, Business, Online Brands, Operations samt TDC Norway og TDC Sweden. I Online Brands divisionen ligger TDC’s B2C brands, TELMORE, Blockbuster, Fullrate og Bet25. Brands knyttet til øvrige forretningsområder er TDC Erhverv, TDC Hosting, Dansk Kabel TV og NetDesign. Læs mere om TDC på http://om.tdc.dk/

 

TDC Operations er produktionsenheden i TDC og håndterer en række nøgle-supportfunktioner i TDC, fx IT, indkøb, installation og net. TDC Operations arbejder fokuseret på løbende at forbedre TDC's omkostninger gennem øget effektivitet og produktivitet på tværs af hele organisationen, sideløbende med at forbedre kundeoplevelsen og -tilfredsheden blandt TDC’s kunder.

 

Anlægsdivisionen Operations, Teknologi & Kapacitet (OTK) har ansvaret for at bygge og vedligeholde TDC's mobil og fastnet netværk. Kapacitetsudbygning, som man har ansvaret for i denne stilling, er overordnet ansvarlig for udbygning og produktion af fibernettet og coaxnettet i Danmark.


Ansvarsområder og opgaver


I stillingen som
Underdirektør for Kapacitetsudbygning har du ansvaret for udbygning og produktion af både fibernettet og coaxnettet (kabel TV) samt også udbygning af IP nettet til både private- og erhvervskunder. Et velfungerende netværk med rette kapacitet er afgørende for at TDC kan levere kundeoplevelser på et højt niveau.

 

Som Underdirektør for Kapacitetsudbygning bliver du leder for en stærk teknisk organisation på ca. 85 medarbejdere fordelt på afdelingerne Nybyggeri, BTO Fiberprojektering, IP Nettet, Produktionssupport, Privatfiber og endelig et Ledelsessekretariat, som blandet tæller en Personal Assistant & Executive Assistant. Stillingen er så at sige placeret i ”hjertet” af TDC og med ansvar for en række af kerneteknologierne, hvorfor referencen er til Chief Technology Officer / EVP for Teknologi & Kapacitet.

 

Stillingen indgår i chefteamet for Teknologi & Kapacitet i TDC Operations og har en meget bred vifte af kontaktflader til alt fra den øvrige tekniske organisation, salgsorganisationen, kunder og samarbejdspartnere på outsourcing aftalerne med Accenture samt Fiber & Anlæg konsortiet. I organisationen arbejder man Lean inspireret med bl.a. tavlemøder, klare mål og tæt opfølgning på disse; en resultatkultur der skal videreføres og udbygges. De væsentligste ansvarsområder og opgaver i stillingen vil være:

 

·     Overordnet ansvar for at fiber- og coaxnettet udbygges indenfor rammerne af kvalitet, tid og pris samt leverer de lovede kundeoplevelser

 

·     Ansvar for styring af et væsentligt CAPEX budget og sikre at investeringskroner ”bruges rigtigt”

 

·     Ansvar for kontrakten på outsourcing aftaler med Fiber & Anlæg samt Accenture samt sikre at disse samarbejdsrelationer fungerer effektivt og optimeres yderligere

 

·     Intern og ekstern stakeholder management, så både interne og eksterne samarbejdspartnere håndteres optimalt

 

·     Fremme og videreudvikle kundekultur og performancekultur samt optimere processer og sikre synergier i relation til kapacitetsudbygning

 

·     Videreudvikle forretningen med salg af kobberkabler ikke længere i brug

 

·     Lede, motivere og inspirere medarbejderne, bl.a. ved at sikre sammenhæng mellem værdier, strategi, mål og udviklingsbehov samt synlighed i forhold til opgaver, leverancer, resultater og sammenhæng til resten af organisationen

 

·     I samarbejde med chefteamet i Kapacitet sikre, at mål og aktiviteter understøtter og forbedrer kundernes oplevelse af TDC og giver en høj arbejdsglæde blandt medarbejderne

 

Arbejdsstedet er TDC’s hovedkontor på Teglholmsgade i København, eller kan alternativt være TDC's lokation i Århus, og rejseaktivitet vil være begrænset. 


TDC tilbyder

Stillingen som Underdirektør for Kapacitetsudbygning er en tung, udfordrende lederstilling i en af landets største virksomheder i en særdeles dynamisk branche, hvor man arbejder med et teknologiområde i konstant forandring. Man spiller en meget væsentlig rolle for at TDC´s infrastruktur og produktion fungerer på optimal, men stadig omkostningseffektiv vis.

 

Man arbejder indenfor core teknologi, som skal virke for at TDC kan levere kundeoplevelser på et højt niveau. Derfor er der tale om en stilling med væsentlig forretningsmæssig betydning for TDC, eksponering for topledelsen og med direkte reference til CTO / EVP for Kapacitet.

 

Ansvarsområdet rummer en markant bredde og mange facetter med alt fra at skabe den strategiske retning til at sikre at en produktion fungerer og at processer kontinuerligt optimeres. Dette indebærer et meget nært samarbejde med en stor vifte af interessenter og med mulighed for at sikre bedst muligt udbytte af outsourcing aftaler.

 

Kulturen i organisationen er præget af høj faglighed og teknisk nysgerrighed, dog stadig uformel, samt den dynamik, som en markedsledende virksomhed i telebranchen giver.


Den rette kandidat 

Den rette kandidat har formentlig en relevant videregående uddannelse indenfor enten teknik, jura eller økonomi, fx Ingeniør, cand.merc., cand.polit / oecon, cand.jur og evner samtidig at kombinere viden indenfor tekniske, økonomiske og juridiske områder.


Erfaringer og kritiske kvalifikationer for kandidater til stillingen som Underdirektør for Kapacitetsudbygning i TDC Operations vil være:

 

·     Minimum 12-15 års erfaring, gerne mere, hvor en væsentlig del har været tungere lederstillinger indenfor fx telecom-, forsynings-, entreprenør- eller infrastruktur virksomheder. I dag er du formentlig på Sr. Director eller VP niveau, alternativt tungt Afdelingschef eller Projektdirektør niveau.

 

·     Erfaring indenfor telecom netværks- og / eller anlægsarbejde

 

·     Økonomistyring – herunder styring af CAPEX investeringer

 

·     Erfaring med styring af outsourcing partnere og contract management vil være en fordel, herunder en vis juridisk indsigt og entreprise forståelse

 

·     Evner fortsat at drive og udvikle en synlig og nærværende resultatorienteret kultur på baggrund af tæt opfølgning på klare mål og KPI´er

 

·     Erfaring med at drive komplekse forandringsprojekter og beslutningsprocesser i større virksomheder

·     Kommunikative færdigheder mundtligt og skriftligt på meget højt niveau på både dansk og engelsk



Nogle af de væsentligste personlige træk er:

 

·     En analytisk, struktureret og resultatorienteret arbejdsform med stærk kundefokus og kommercielt mindset samt evnen til at håndtere stor kompleksitet

 

·     Evnen til på organisationens vegne at prioritere og fokusere på de rette opgaver

 

·     Trives både med at planlægge og organisere, men evner også at være pragmatisk og løsningsorienteret

 

·     Eksekveringsstærk på både produktion og procesforbedringer

 

·     Stort drive og vedholdenhed i arbejdet med at udvikle og transformere organisationen

 

·     En god gennemslagskraft eksternt såvel som internt men samtidig med markant diplomatisk og politisk flair så man ved hvad der er "nice to" og "need to"


·     Formår som leder at gå foran samt inspirere fagligt kompetente medarbejdere


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk