Titel

Business Consultant, Finance & Accounting Processes


Virksomhed

Rambøll


Frist

Lukket


Indhold

- Udrulning af globalt ERP system med fokus på at sikre rette økonomi- og regnskabsfaglige niveau

 

Rambøll Gruppen er en førende videnvirksomhed indenfor engineering, design og rådgivning. Virksomheden beskæftiger omkring 10.000 medarbejdere, der medvirker i projekter over hele verden og havde i 2012 en omsætning på 7,6 mia. DKK og EBITA på 406 mio. DKK. Det er første år nogensinde Rambøll Gruppen når en omsætning over 1 mia. Eur. Rambøll har forretningsenheder i Nordeuropa, Indien, Rusland og Mellemøsten - omkring 200 kontorer i 23 lande. For yderligere information, se www.ramboll.com.

 

Rambøll Gruppens aktiviteter spænder meget bredt indenfor forretningsområderne Buildings, Transport, Environment, Energy, Oil & Gas og Management Consulting. Til at supporte disse forretningsområder med en høj kompleksitet har man Rambøll Business Support, som er en stabsfunktion, der leverer support til Rambøll Gruppen og globale enheder indenfor bl.a. HR, IT, Marketing og Kommunikation, Økonomi mm.

 

Rambøll er ved at implementere et globalt ERP system, Maconomy, hvilket eksekveres af afdelingen Group Business Applications, som er et tværfunktionelt team, som arbejder med at udvikle, implementere og supporte Rambøll Gruppens forretningsapplikationer. Afdelingen, som så at sige bygger bro mellem Finance og IT, er organisatorisk placeret i Business Support funktionen. ERP implementeringen er højt på agendaen og et meget eksponeret projekt i Rambøll med fokus fra bl.a. Group CFO og den øvrige topledelse.

 

Group Business Applications afdelingen rummer ca. 20 højtuddannede dedikerede medarbejdere samt eksterne konsulenter. De ansatte fordeler sig på Application Consultants, som primært varetager de tekniske ting omkring ERP systemet samt Business Consultants, der er ansvarlige for ERP systemets økonomiske, forretnings- og procesmæssige aspekter. Afdelingen er meget internationalt præget og består af mange nationaliteter, og spænder fra næsten nyuddannede til meget erfarne profiler.

 

Grundet det markante fokus på ERP systemet, vokser afdelingen Group Business Applications. Derfor søger Rambøll nu en Business Consultant for Finance & Accounting processes - en vigtig rolle for at sikre, at ERP systemet har det rette økonomi- og regnskabsfaglige niveau samt lever op til globale standarder samt lovkrav. Stillingen giver en fremragende mulighed for at forene din økonomifaglighed samt system- og procesforståelse. ERP systemet er implementeret i Danmark, Sverige, Finland og Tyskland mens kommende lokationer for ERP udrulningen vil være Mellemøsten, Norge, Indien og UK. Herefter vil der være fokus på øget process alignment og implementering af nye funktionaliteter. Da Rambøll er i vækst kan der sideløbende forekomme opkøb af virksomheder, hvor ERP og finance systemer og processer skal integreres hér.

 

Rambøll har en decentraliseret værdibaseret ledelsesfilosofi, som betyder et stort uddelegeret råderum og frihed under ansvar. Ledelsesformen sætter holdninger og mål over regler og hierarki, og LEAN principper er bredt funderet i organisationen.

 

Ansvar og opgaver
Som Business Consultant arbejder du tæt sammen med Group Finance og lokale økonomifunktioner i Rambøll Gruppen, hvor du sammen med dygtige kolleger skal drive og supporte lokale udrulninger af ERP systemet og integration af nye virksomheder. Derved er dit arbejde med til at sikre en effektiv styring og rapportering i virksomheden. I jobbet refererer du til Head of Group Business Applications som referer til Senior Director for Rambøll Business Support. Primære opgaver i jobbet vil være:

 

·        Håndtere finance og accounting templates for Group ERP systemet

·        Drive og facilitere optimal brug af finance og accounting delen af ERP systemet samt være med til at videreudvikle dette

·         Koordinere change requests og drive forbedringsinitiativer - herunder business cases, udviklings-specifikationer og konsekvensanalyser - og ikke mindst sikre at de implementerede forbedringer fungerer

·        Opsætte finance og accounting rapportering for de enkelte lande

·        Efter at have kørt rapporteringen første gang herefter bistå med at supporte lokale økonomifunktioner med månedslukning, afstemninger, periodisering, opfølgning på fejl i rapportering etc.

·        Automatisering af finance og accounting processer, fx månedslukninger, kontoafstemninger, debitor- og kreditorhåndtering samt rejseafretning

·        Stakeholder management med system owners og finance community

·          Change management i forbindelse med implementering af ERP systemet

 

Arbejdsstedet er Rambølls nybyggede hovedkontor i Ørestaden. Der vil være nogen rejseaktivitet i jobbet formentlig omkring 20-30 rejsedage om året til Rambølls øvrige lokationer i forbindelse med implementeringen af ERP systemet og dets finance & accounting processer.

Din profil

For at lykkes i jobbet har du:


·        En finansiel regnskabs- eller procesorienteret uddannelse som Cand.merc., HD eller lignende. Med den helt rette erfaring kan du også have en mellemlang finansiel eller regnskabsmæssig uddannelse

·         4-8 års erfaring - gerne mere - enten fra en central eller lokal regnskabsafdeling / økonomifunktion, hvilket har g ivet dig solid indsigt i økonomiprocesser, månedslukninger og øvrig rapportering

·         Erfaring med brugen af et ERP system og som minimum gode IT kompetencer især indenfor Microsoft applikationer og gerne datawarehouse

·        Indsigt i skat vil være en fordel, men ikke et krav

·        Gode dansk og engelskkundskaber i skrift og tale så du kan begå dig i et meget internationalt miljø

·        Erfaring med at arbejde i teams eller projekter med internationale kolleger


Som person er du analytisk minded og har forretningsforståelse, som gør dig i stand til at definere og ændre processer. Du er struktureret, grundig, har flair for tal og motiveret af at opbygge et velfungerende ERP system samt korrekt og værdiskabende økonomirapportering. Din evne til at skabe relationer er blandt dine klare forcer og sætter dig i stand til at samarbejde med mange stakeholders i et internationalt miljø. Af andre opfattes du som en teamplayer dog uden, at det går ud over din egen handlekraft og evne til at arbejde proaktivt. Endelig er det naturligt for dig, at dele din viden ligesom du trives med at hjælpe andre for at opnå den bedst mulige løsning.

 

Rambøll tilbyder

En Business Consultant stilling, hvor du får mulighed for at arbejde på tværs af Finance og IT på projekter, der er højt eksponeret og på topledelsens agenda. I Rambøll er du selv med til at skabe rammerne i et dynamisk, internationalt og innovativt miljø præget af vækst og høj faglighed. I stillingen er der stor variation i arbejdsopgaverne når du i forbindelse med ERP implementeringen arbejder med at bygge op, forandre og forbedre. Rambøll sætter desuden mange ressourcer ind på at videreudvikle medarbejderne, arbejder intensivt med work-life balance og har bl.a. indført "fuld flex".

 

CV for stillingen skal fremsendes på engelsk.

 

Hvis du har spørgsmål omkring jobbet er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på 5051 9215 / sma@focus-recruitment.dk .


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk