Titel

Afdelingsleder for EPC - Engineering, Procurement & Construction


Virksomhed

Rambøll


Frist

Lukket


Indhold

Rambølls forretningsenheder i Danmark indgår i Rambøll Gruppen, der er en førende ingeniør-, design- og rådgivervirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. Rambøll Gruppen beskæftiger 13.000 medarbejdere, heraf ca. 3.100 medarbejdere i Danmark, og har en betydelig tilstedeværelse i Norden, Nordamerika, Storbritannien, Central- og Sydeuropa, Indien og Mellemøsten, suppleret med en markant repræsentation i Asien, Australien, Sydamerika og det sydlige Afrika.

Med næsten 300 kontorer i 35 lande lægger Rambøll vægt på lokal erfaring kombineret med en global vidensbase og stræber altid efter at levere inspirerende og præcise løsninger, der gør en ægte forskel for kunder, slutbrugere og samfundet som helhed.  Rambøll arbejder inden for markederne: byggeri, transport, byudvikling, vand, miljø og sundhed, energi, olie & gas og management consulting.

Rambøll Danmark er en del af Rambøll Gruppen, som består af følgende øvrige forretningsenheder:  Ramboll Finland,  Rambøll Norge,  Ramböll Sverige,  Ramboll UK,  Ramboll Energy,  Ramboll Oil & Gas,  Rambøll Management Consulting,  Ramboll New Markets.  I 1971 blev Rambøll fonden  stiftet. Aktierne  i Rambøll Gruppen A/S er ejet af Rambøll Fonden samt ledere og medarbejdere.

Forretningsområdet Byggeri
Rambøll leverer bygherrerådgivningstjenester og projektledelse i alle dele af byggeprocessen og arbejder med Local Partner – Global Knowledge-princippet. Ydelserne omfatter stort set alle typer af privat og offentligt byggeri, hvor Rambøll har en førende position i de nordiske lande inklusiv Storbritannien.  De største kunder omfatter arkitekter, entreprenører, bygherrer og andre private virksomheder – såvel som offentlige kunder, herunder kommuner, statslige organisationer, hospitaler og universiteter.

Afdelingen Engineering, Procurement & Construction
Afdelingen arbejder primært arbejder med industriprojekter i Danmark og udlandet, hvor man både varetager traditionel projektledelse og totalrådgivning, men også indgår som leverandør af stålbygninger over hele verden. Kunderne er typisk et bredt udvalg af danske virksomheder med aktiviteter i udlandet.

 

EPC afdelingen udgøres af et stærkt og kompetent team, alle Projektledere med en baggrund som ingeniører, hvoraf de fleste har en både praktisk og analytisk approach til deres arbejde og er meget selvkørende. Alle er i tæt dialog med kunder, samarbejdspartnere, andre Rambøll afdelinger og myndigheder, hvor de gennemfører udfordrende og interessante opgaver inden for meget forskellige områder.

 

Der er tale om en velfungerende specialafdeling med et stort potentiale for yderligere vækst. Afdelingens ydelser omfatter mere end hvad man typisk finder hos en rådgivende ingeniør, idet man både designer og indkøber for både egne og bygherrers penge samt køber selve konstruktionsydelserne både internt og eksternt.

Ansvarsområder og opgaver
Som Afdelingsleder får du ansvar for at lede og videreudvikle EPC afdelingen og realisere dens potentiale for vækst. 
Du har ansvaret for afdelingens projekter, herunder entrepriseprojekter hvor Rambøll både designer og leverer projekterne. Du bliver involveret i tilbudsfase, projekt igangsættelse, deadlines, økonomi, udelegering og ressourceoverblik og kommer til at indgå i det samlede afdelingslederteam for Byggeri. Du får endvidere til ansvar at opbygge og videreudvikle kunderelationer med henblik på mer- og gensalg.

Projekterne i afdelingen spænder meget bredt, både i indhold og størrelse, og udføres både i Danmark og udland, fx England, Østeuropa, Kina, Sydamerika, Caribiske øer, Mauritius med videre. Der er til tider tale om komplekse markeder, hvor der stilles særlige krav til at kunne håndtere specifikke vilkår og processer vedrørende projekt gennemførelse.

Afdelingsleder rollen fungerer som en ”Spillende træner”, som ikke blot løser ledelses- og administrative opgaver, men også agerer en proaktiv faglig sparringspartner for afdelingens Projektledere. Stillingen refererer direkte til Senior Director for Large Projects i Byggeri. Pri mære ansvarsområder og opgaver omfatter bl.a. :

·      Udforme go-to-market strategi og business cases for afdelingens løsninger og ydelser samt eksekvere strategien for afdelingen i samarbejde med teamet

·       Kundepleje, forretningsudvikling og salg

·       Budget-, opgave- og ressourcestyring for afdelingen samt rapportere og synliggøre resultater

·        Risikovurdering og risikostyring vedr. afdelingens aktuelle og potentielle projekter

·       Coache, motivere og udvikle holdet af medarbejdere gennem synlig værdibaseret ledelse


Arbejdsstedet er Rambølls domicil på Hannemanns Allé 53, 2300 København S, tæt ved metro og motorvej. Skønt der er tale om en international rolle forventes der kun ca. 10-20 dage i årlig rejseaktivitet. 

Rambøll tilbyder
Rambøll tilbyder en tung Afdelingsleder stilling for et område med et markant potentiale for vækst, hvor rollen bygger bro mellem rådgivning, ledelse og faglig sparring samt forretningsudvikling og salg. Der er betydeligt vide rammer i stillingen til at sætte sit præg på både den og afdelingen – samt med topledelsens bevågenhed i positiv forstand.

Derudover vil du arbejde i en videnintensiv værdibaseret organisation med mennesket i fokus, som har med nogle af branchens dygtigste medarbejdere indenfor hver deres specialer og dermed høj faglighed. Der er fokus på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi. Lønpakken vil udover grundløn bestå af pension, bonus, sundhedsforsikring samt 6 ugers årlig ferie.

Den rette kandidat
Har en uddannelse som enten Diplom eller Civilingeniør, formentlig indenfor bygnings- / konstruktionsretningen, alternativt Maskiningeniør, samt  en solid erfaringsbase og tilstrækkelig med pondus til at drive en afdeling, videreudvikle et forretningsområde og have personaleansvar. Vigtige erfaringsområder for kandidater til denne stilling:

 

·      Minimum 10 års erfaring efter endt uddannelse, hvor en væsentlig del af denne har været med afdelingsledelse eller tung projektledelse fra enten rådgivende ingeniørvirksomhed, bygherre eller entreprenørbranchen

·      Som succesfuld Projekt- eller Entrepriseleder kan stillingen være første lederstilling med direkte medarbejderansvar

·       Erfaring med kompleks projektledelse indenfor byggeri er en forudsætning for stillingen

·       Lyst og evner for at drive forretningsudvikling samt udvikle og implementere en forretningsplan med øje for vækst i ind- og udland

·       Stærk til at levere faglig sparring og udvikle andre

·       Særdeles godt kendskab til kontrakter med juridisk indsigt og entreprise forståelse

·       International erfaring vil være en fordel, men ikke et krav

 

Personligheden og et vindende væsen er helt afgørende for succes i stillingen – og nogle af de væsentligste personlige træk er:

·        Fagligt velfunderet med en god balance mellem teori og praksis

·       Brænder for at videreudvikle et forretningsområde og afdeling; med andre ord initiativrig og med lysten til at præstere og skabe vækst

·       Analytisk minded og fagligt funderet men uden at det er på bekostning af kommerciel fokus

·       Beslutsom, handlekraftig og med pragmatisk fokus samt evnen til hurtigt at prioritere og om nødvendigt omprioritere opgaver og ressourcer

·       Mestrer balancen mellem overblik og det strategiske mindset med samtidig også selv at kunne være mere hands-on leveranceorienteret

·        God til at skabe relationer og med lysten til kundeinteraktion

·        En struktureret arbejdsform, hvor du er god til at organisere

·       Motiveret for ledelse – Er dygtig til at skabe retning, gejst, coache, motivere og udvikle specialiserede medarbejdere samt sikre trivsel videndeling og høj faglighed

·       Gennemslagskraft samt kommunikerer klart og overbevisende overfor både kunder og medarbejdere

·       Et positivt, energisk mindset med robust personlighed og ”can do attitude” dog stadig med blik for risk management


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk