Titel

Senior Sales Executive, Dynamics


Virksomhed

KMD


Frist

Lukket


Indhold

-  Tung Sales Executive stilling til at drive salg af Dynamics på det offentlige og private område

KMD er den største danskbaserede IT-virksomhed i Danmark, og har en årlig omsætning på 5 knap milliarder kroner og er ejet af Advent International og Sampension. Vi har i de sidste 40 år digitaliseret det offentlige Danmark, og vi har vores andel i, at Danmark tilhører verdenseliten, når det kommer til offentlig IT. Vi er mere end 3000 medarbejdere, som fra afdelinger i København, Århus, Odense og Aalborg dagligt gør en forskel for IT-Danmark ved at bringe vores indsigt i IT i spil. Det gør vi ved at udvikle, drift og vedligeholde software og serviceløsninger til kommune, stats- og erhvervsmarkedet i Danmark. Når du arbejder hos KMD, gør du karriere for IT-Danmark. Læs mere på www.kmd.dk


KMD har ambitionen om at blive Danmarks bedste store IT-projekthus og er langt i dette program. KMD har udviklet og drifter i dag over 400 IT-systemer, der understøtter Velfærdsdanmark og følger danskerne gennem hele livet. Hvert år håndterer KMD’s systemer milliardbeløb, der svarer til mere end 20% af Danmarks bruttonationalprodukt. KMD har blandt andet stået bag større projekter og kendte it-løsninger som Nemkonto, e-Boks, it-sammenlægningen i den store kommunalreform samt overflytningen til Udbetaling Danmark. KMD har gennem de senere år også arbejdet målrettet på at styrke sin position på det private marked, så fokus er ikke alene offentlige kunder. Privat markedet udgør nu en stærkt stigende del af omsætningen og tæller flere af landets førende virksomheder.

 

KMD ønsker at rykke endnu tættere på kunderne og til at sikre dette, samt understøtte væksten indenfor Microsoft Dynamics, søger man nu en Senior Sales Executive. Stillingen er placeret i Dynamics, Information Management & Capevo Business Unit, hvor du får knap 40 dedikerede kolleger, der arbejder med salg og leverance af løsninger på disse områder. Dit primære fokus er Navision STAT / Dynamics NAV og sammen med en anden kollega arbejder du med hele salgscyklussen indenfor Dynamics og varetager således komplekst løsningssalg ofte på CFO og CIO niveau.

 

På Dynamics området har KMD i dag et stort marked og førende position indenfor staten med et trecifret antal kunder, som anvender Dynamics Navision STAT økonomisystemet. Dette marked skal plejes og vedligeholdes, mens denne stilling også har fokus på stabilt at opbygge KMD´s salg af Dynamics indenfor det private segment, hvor KMD allerede har mange kunder. Indenfor Dynamics er det således i dag Navision STAT som KMD sælger, men forventningen er at i takt med, at det private marked opbygges over tid, så vil Dynamics NAV, AX og CRM blive tilføjet.

 

Opsøgende og vedligeholdende løsningssalg på det private og offentlige marked

Som Senior Sales Executive har du ansvaret for at identificere og beskrive optimale løsninger med basis i både de statslige og private kunders behov samt de muligheder, som ligger i Dynamics og KMD´s kompetencer på området. Du arbejder med løbende til at identificere og udvælge potentielle salgsmuligheder, ligesom du indgår i samarbejde med andre dele af KMD. I dag er de typiske salg alt fra løsninger til vedligehold af Dynamics til komplet transformation af økonomisystem.

 

Du formår at omsætte kundernes behov til vindende og værdiskabende løsninger, der placerer KMD som den naturlige samarbejdspartner. Du vil i det konkrete salgsarbejde arbejde sammen med KMD´s tekniske og faglige specialister i afdelingen ligesom KMD´s Key Account Managers vil kunne støtte salgsarbejdet. Stillingen vil være en blanding af vedligeholdende salg til især de statslige kunder og et væsentligt opbyggende salg på det private marked og du skal derfor både realisere nysalgsbudget og bistå med mer- og opsalg på eksisterende kontrakter. Primære arbejdsopgaver vil være:

 

·       Opdyrke og skabe tætte langsigtede relationer til kunderne og kende deres behov og fokusområder

·       Identificere, vurdere og udvælge salgsmuligheder på Dynamics gennem effektiv pipeline management

·       Beskrive Dynamics løsninger i presales fasen, herunder besvarelse af udbud med vindende tilbud

·       Få løsninger afstemt og godkendt af leveranceorganisationen og samarbejdspartnere

·       Kontraktforhandlinger, ofte på CFO og CIO niveau, og udarbejde kontrakter

·       Opdatere og vedligeholde oversigt over salgsmuligheder i CRM-systemet

·       Følge op på kunde- og forretningsplaner

Dit arbejdssted bliver KMD´s hovedkontor, Lautrupparken 40-42 i Ballerup, men salgsmæssigt dækker man hele landet.

 

Salgsprofil med stærkt drive og erfaring med solution selling på IT området

Hos KMD bliver du ansat på baggrund af dét du kan og den, du er. Du deler de høje ambitioner om at gøre en forskel og trives med en kultur præget af frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til forskellighed. Du har gerne en relevant videregående uddannelse, men med den rette erfaring og personlighed er uddannelse ikke afgørende. Solution Selling på IT området er en naturlig del af din verden. Du kan drive og styre en effektiv dialog med ledende medarbejdere og specialister hos kunderne og internt med andre dele af KMD.

 

Pondus og respekt for andre betyder, at du naturligt bevæger dig på alle organisatoriske niveauer hos kunder og i KMD. Praktisk har du formentlig erfaring fra et lignende job i branchen, gerne fra en større it-virksomhed. Et grundlæggende kendskab til den offentlige sektors IT-anvendelse vil være en fordel, men ikke et krav. I stillingen refererer du til BU-chefen for Dynamics.

Som den ideelle kandidat til jobbet har du:

 

·       Succesfuld erfaring med salg og presale af komplekse IT løsninger – ideelt er noget af din salgserfaring indenfor Dynamics eller øvrig Microsoft systemer, men kan også være fra øvrige software løsninger

·       Erfaring med kontraktforhandlinger på højt niveau, herunder at kunne gennemskue økonomiske, tekniske og juridiske konsekvenser i et forhandlingsforløb. Erfaring med besvarelse af udbud vil være en fordel

·       God erfaring med at bygge et nyt område op og nå targets

·       Evnen til at omsætte kundens behov til værdifulde løsninger med en høj winrate

·       Stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk i skrift og tale

 

Som person har du et skarpt blik for forretningsmuligheder og kan analysere kunders behov og rådgive om de mest værdiskabende løsninger. Du tager initiativ, er dynamisk og resultatorienteret samt formår at tale til forretningen og ikke kun har øje for den IT mæssige vinkel. Du mestrer både ”hunter” og ”farmer rollen” – balancen mellem at være opsøgende og samtidig agere langsigtet og med integritet. Du fremtræder på en troværdig og relationsskabende vis både internt og eksternt, så du bliver en respekteret samarbejdspartner. Du kommunikerer klart og overbevisende, så kunden forstår løsninger og har en vedholdenhed i at drive salgsprocessen frem. Endelig har du en positiv og løsningsorienteret attitude.


KMD tilbyder

En tung sales executive stilling, hvor du kommer til at arbejde med både opbyggende og vedligeholdende salg til henholdsvis det private marked med et stort potentiale og det statslige marked, hvor KMD har en førende position. Dit salgsarbejde foregår ofte på CxO niveau hos kunden og du får masser af mulighed for at bygge et område op. KMD er forankret i den nordiske ledelsesstil. Det betyder, at KMD har en flad organisation, hvor indsigten er bredt tilstede, og hvor den enkelte medarbejder har en høj grad af frihed under ansvar. KMD er desuden karakteriseret ved en udpræget projektkultur, hvor der arbejdes tæt sammen.

 

Der er gode muligheder for faglig og personlighed udvikling samt relevante certificeringer. Du bliver del af et stærkt fagligt og uformelt miljø præget af en glæde ved at gå på arbejde, hvor der arbejdes målrettet for at sælge og levere løsninger, som sikrer tilfredse kunder. Lønpakken består udover fast løn - og en bonus, der afspejler dine resultater - bl.a. af 8% virksomhedsbetalt pension.

 

Spørgsmål eller interesse i stillingen

Hvis du har spørgsmål til eller ønsker at være i spil til stillingen er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på 5051 9215 / sma@focus-recruitment.dk


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk