Titel

HR Business Partner


Virksomhed

Widex A/S


Frist

Lukket


Indhold

- Generalist rolle til at videreudvikle forretningsorienteret HR med reference til HR Vice President

 

Widex er en familieejet virksomhed, som blev grundlagt i Danmark i 1956. I dag er det en af verdens førende producenter af høreapparater. Widex høreapparater forhandles i mere end 100 lande over hele verden, og virksomheden har knap 4.000 ansatte globalt. Vi udvikler digital teknologi på et kvalitetsniveau, som de færreste kan matche, hvilket har skabt vores omdømme som en af de mest innovative producenter i branchen. Vores kompromisløse tilgang til innovation har ført til fremskridt som f.eks. verdens første digitale i-øret-høreapparat. Det er vores mission at levere høreapparatløsninger, som er nemme at bruge, som gnidningsløst integreres i dagligdagen, og som gør det muligt for brugerne at høre naturligt. Læs mere om Widex på http://www.widex.dk/about-widex

 

Widex er i gang med en spændende transformation fra at være en klassisk familieejet teknologifokuseret virksomhed til stadig med afsæt i dette solide fundament at få endnu større fokus på optimeringer og kommercielle aspekter. Af de knap 4.000 ansatte er ca. 800 placeret på hovedkontoret i Lynge nord for København. Virksomhedens aktiviteter rummer stort set hele værdikæden fra R&D og Produktion til Salg & Marketing – understøttet af en række stabsfunktioner, heriblandt HR – hvilket giver en spændende diversitet af fagområder og baggrunde.

 

Til yderligere at styrke og modne HR samt understøtte forretningen og dens transformation søger Widex nu en proaktiv og fagligt stærk HR Business Partner, som kan være med til at tage HR til dets næste niveau ved at få skabt et lille men høj kompetent HR team. Group HR i Widex bliver tilført flere ressourcer og vil bestå af Vice President for HR, 3 HR Business Partners, en HR Koordinator og en eller flere studentermedarbejdere. Regionalt er General Managers supported af lokale HR medarbejdere. Derfor har denne HR Business Partner stilling primært fokus på at være dedikeret sparringspartner for funktioner placeret i HQ samt at udvikle og implementere HR processer, koncepter og værktøjer til brug lokalt. Stillingen har også klart topledelsens bevågenhed.

 

I den seneste tid har Widex implementeret nye værdier i organisationen, ny proces for performance review, ny employee engagement survey etc. På nogle områder har man i Widex et højt HR niveau, men klart også områder med et mere basalt HR niveau, hvor nye tiltag, processer og systemer skal implementeres, opgraderes eller videreudvikles de næste år; fx HR systemer og -værktøjer, ”HR Partner rollen”, performance management, talent management og meget mere. På rekrutteringsområdet anvendes pt. CEB / SHL. Et væsentligt succeskriterie er drive people management agendaen på de områder man supporter og dermed styrke ledelse som disciplin i tæt partnerskab med organisations ledere, så de bliver bedre til at nå forretningsmæssige mål.

 

Ansvar & opgaver

Som HR Business Partner kommer man til at arbejde med den brede palet af HR opgaver især med fokus på ledersparring og ellers med fokus på områder som rekruttering, employer branding, com & ben, HR jura, performance review, HR surveys, organisationsændringer, understøtte diverse HR processer og HR drift. HR administration indgår i jobbet, men det er målet at det fylder mindst muligt og ledersparringen mest muligt. Organisationen har en god appetit på HR og som HR Business Partner vil man være del af ledergrupper for de områder af organisationen man supporter. Hvilke forretningsområder og HR fagområder stillingen som HR Business Partner varetager kan i høj grad tilpasses til den rette kandidats profil og ønsker. Primære opgaver i jobbet vil være:

·        En  bred vifte af HR leverancer samt understøtte HR processer i de dele af organisationen  du  supporter

·        Coaching  og sparring med ledere bl.a. med henblik på at fremme people management

·        Rekruttering af dygtige og ofte højt specialiserede medarbejdere herunder også interviews  og  testfeedback

·        HRD aktiviteter, fx team- og lederudvikling og understøtte organisatoriske forandringer

·        Facilitere tilbagevendende HR processer som fx HR surveys, com & ben mm.

·        Bidrage til udviklingen af nye HR koncepter og rådgive regioner om lokal implementering af  disse

·        Rådgive om personalejuraen, bl.a. ansættelseskontrakter, restruktureringer, opsigelser,  frivillige aftaler etc.

·        Sikre relevante HR data til ledelsen samt et element af HR administrativt arbejde hvor du og  dine HR Business Partner kolleger vil blive supported af HR Koordinator og  Studentermedarbejder

Arbejdsstedet er Widex´ hovedkontor i naturskønne omgivelser på Nymøllevej 6, 3540 Lynge. Der forventes ca. 0-10 dages rejseaktivitet pr. år.

 

Din profil
Det er vigtigt, at du har lysten til at indgå i en mindre HR funktion, hvor der endnu ikke er HR processer og -værktøjer for alle områder, men derimod en stor mulighed for fremadrettet at opbygge og præge mange af disse i de kommende år, hvilket betyder at stillingen spænder fra at have et strategisk til et mere ”hands-on” fokus. Som den profil Widex efterspørger - til sammen med teamet at tage HR til dets næste niveau - har du:

 

·       En relevant videregående kandidat uddannelse ideelt med vægt på HR, fx cand.merc., cand.psych., Cand.mag, Cand.comm eller lignende.

·       5+ års HR erfaring (gerne mere) fra en rolle som fx HR Partner, HR Konsulent eller HR Manager i en videnintensiv virksomhed gerne med væsentlig teknologifokus

·       Erfaring med en bred vifte af HR leverancer indenfor generel ledersparring, rekruttering, HRD, performance management, com & ben, HR juridiske og administrative processer etc.

·       Demonstreret solid indsigt i HR politikker, systemer, processer og værktøjer

·       Synliggjort værdi og resultater af HR indsatsen gennem positiv rådgivning og udfordring af ledere

·       Formentlig certificering i værktøjer til brug for udvikling og rekruttering, gerne fx CEB / SHL og / eller JTI

·       Eventuel erfaring med overenskomstområdet vi være en fordel, men ikke et krav

·       Gode formidlingsevner på dansk og engelsk i skrift og tale

 

Som person er du generalist trives du bedst med den brede vifte af HR leverancer. Din attitude er positiv og proaktiv og du evner at udfordre ”plejer” på pragmatisk og imødekommende vis. Relationsskabelse er blandt dine klare forcer ligesom du udviser empati og en høj grad af integritet. Balancen mellem at udfordre og have gennemslagskraft, men også kunne agere politisk og pragmatisk er afgørende i denne stilling. Du formår at prioritere dit arbejde og skelne "nice to" fra "need to" samt motiveres af planingen mellem strategiske og mere operationelle HR udfordringer. Endelig er du stærk til at håndtere og drive forandringer, hvilket er understøttet af en robust personlighed og vindende væsen.


Widex tilbyder
En spændende generalist præget HR Business Partner stilling i en højteknologisk virksomhed i gang med en spændende transformation og som har god appetit på HR. Der vil være rig mulighed for at bygge op, forandre og forbedre i samarbejde med et stærkt Group HR team, hvor de fleste er kommet til inden for den seneste tid med en fælles ambition om, at skabe et lille men høj kompetent HR team. Der vil være en væsentlig bredde i din stilling med god mulighed for at fokusere på de HR områder og dele af forretningen, hvor du er stærkest. Du får en behagelig Chef og kolleger med en god faglighed og lyst til at forandre og forbedre. Lønpakken indeholder udover grundløn, 10% arbejdsgiverbetalt pension, sundhedsforsikring og 5 ugers ferie samt 5 feriefridage.


Interesse i stillingen

Ansættelsen gennemføres i samarbejde med Focus Recruitment. Har du interesse i eller spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Partner, Steffen Marstrand på tlf. 5051 9215 / sma@focus-recruitment.dk.


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk