Titel

Category Manager for teknik og facility management


Virksomhed

Forsyningsvirksomhed


Frist

Lukket


Indhold

- Strategisk indkøbsstilling med teknisk kategoriansvar til at understøtte øgede investeringer

 

Københavns Lufthavne A/S (CPH) ejer og driver lufthavnene i København og Roskilde. Målet er at udvikle positionen som Nordeuropas vigtigste trafikknudepunkt. I 2011 havde CPH 22,7 millioner passagerer og en omsætning på 3,3 milliarder kroner. CPH er flere gange kåret som Europas mest effektive og Nordeuropas bedste lufthavn. Vi har en strategi om at blive en endnu mere attraktiv lufthavn for passagerer, flyselskaber, samarbejdspartnere, samfundet, ansatte og ejere, og over den kommende årrække vil vi investere mere end nogensinde før. Københavns Lufthavne er arbejdsplads for 22.000 ansatte fra flyselskaber, handlingselskaber, service, butikker og restauranter. De 2.000 er ansat i CPH og arbejder med en stor bredde af opgaver, der spænder fra projektledelse, it og finansielle og analytiske kernefunktioner til driftsmæssige områder som håndværk, rengøring og security. Læs mere på www.cph.dk

 

Københavns Lufthavne A/S forventer de kommende år at øge de samlede investeringer for at kunne tilbyde større og bedre kapacitet ud fra en klar strategi om at blive et "World Class Hub". For at understøtte denne er Indkøbsafdelingens strategi og strukturelle set-up blevet revurderet og smidiggjort. Der er intensiv fokus på at prioritere indsats og sikre stærke processer, som giver de optimale betingelser for at indgå i frugtbare partnerskaber med stakeholders i organisationen. Til at drive denne forandringsproces imod effektivt og kvalitetsorienteret indkøb, der understøtter en vækststrategi søger CPH derfor nu en Category Manager for teknik og facility management, der har stærke resultater bag sig.

 

Teknisk præget indkøb med høj kompleksitet

Indkøbsafdelingen er en del af Finance organisationen i CPH. Indkøbsprocessen tager udgangspunkt i "world class sourcing", er organiseret efter category management-princippet og understøttet af indkøbssystemet SmartBuy. Indkøb sker ofte indenfor rammerne af EU-udbud. Indkøbsafdelingen spiller en nøglerolle for at sikre en effektiv drift og konkurrencedygtigt omkostningsniveau i alle led gennem værdiskabende aftaler med leverandører. Indkøbsansvaret for din kategori omfatter alt fra byggematerialer, lyskilder til ventilation og køling – og har en samlet værdi på over DKK 200 mio. om året.

 

Som Category Manager arbejder du - med afsæt i indkøbsstrategien - sammen med professionelle kolleger og er ansvarlig for category planning, -management og afledte sourcing strategier indenfor "teknisk prægede aktiviteter og produkter" . Du indgår også på tværgående indkøbsprojekter, som du i nogle tilfælde selv driver, i andre agerer sparringspartner på. I stillingen har du et yderst tæt samarbejde med kolleger i driften, projektledere, de 4 øvrige Category Managers ligesom du også er understøttet af SmartBuy Support, som eksekverer de operationelle indkøb, samt Juridisk Afdeling.

 

Du skal sikre målbare resultater på hårde såvel som bløde målsætninger, bl.a. spend coverage, besparelser, compliance og process efficiency, ligesom det er vigtigt, at Indkøbsafdelingen opleves som en professionel sparringspartner af CPH´s interne og eksterne stakeholders og agerer med høj integritet. Stillingen refererer til Head of Procurement, som refererer til CFO. Primære ansvarsområder og opgaver i stillingen vil være:

 

·       Eksekvere CPH´s indkøbsstrategi indenfor kategorien

·       Analyser af behov i CPH, markedstrends, konkurrencesituation, leverandører og benchmark til andre best-in-class virksomheder

·       Reducere kompleksiteten, så der for din kategori er en velstruktureret leverandørbase, som giver overblik, leveringssikkerhed, konkurrencedygtige vilkår, høj kvalitet og lavere totalomkostninger

·       Forhandle og indgå indkøbsaftaler på strategisk og taktisk plan, herunder varetage udbud, inkl. EU-udbud, ud fra CPH´s sourcing proces i samarbejde med forretningen/brugerne

·       Udbrede forståelse for indgåede aftaler hos brugere og agere som troværdig partner for forretningen

·       Contract management aktiviteter i nogen grad gennem indkøbsaftalernes livscyklus

 

Solid indkøbserfaring, teknisk forståelse og akademisk uddannelse

For at blive en succes som Category Manager har du:

 

·       Formentlig en relevant videregående uddannelse, fx Cand.merc.SCM, Jur, HD, Ingeniør eller lignende - med rette erfaring specificeret nedenfor er uddannelse ikke afgørende

·       Mindst 4-6 års relevant indkøbserfaring, gerne mere, hvor du selv har fået erfaring indenfor sourcing og / eller category management ideelt indenfor et teknisk præget område

·       Tung erfaring med kontraktindgåelse, forhandling og indsigt i juridiske, kommercielle forhold - det vil være en klar fordel hvis du har erfaring med gennemførelse af EU-udbud

·       Stærke forhandlingsevner og solide resultater indenfor indkøb

·       Solid erfaring med projektledelse og brug af sourcing-modeller

·       Bruger Microsoft Excel og resten af Office-pakken på højt niveau

·       En god teknisk forståelse og engelskkundskaber på forhandlingsniveau i skrift og tale

 

Som person har du en udpræget forretningsforståelse og analytisk mindset med flair for tal, der sætter dig i stand til at identificere og realisere besparelser samt processer, der skal optimeres. Med baggrund i klar kommunikation, gennemslagskraft og diplomati, formår du at påvirke interessenter og skabe positive relationer til interne samarbejdspartnere såvel som leverandører. Du er selvdreven, men agerer på teamorienteret vis, og trives i en klart udadvendt rolle med en bred samarbejdsflade og har høj grad af integritet. Du har forcer indenfor struktur, planlægning og eksekvering ligesom du løsningsorienteret og pragmatisk tager hånd om de udfordringer, som opstår. Endelig er du en robust person, der bevarer overblikket i et dynamisk miljø.

 

CPH tilbyder

En udfordrende stilling i en af Danmarks mest attraktive virksomheder, præget af høj kompleksitet og mange interessenter. Du spiller en vigtig rolle for understøttelse af CPH´s vækststrategi gennem værdiskabende effektivt indkøb med et stort årligt spend. Indkøbsafdelingen er i en spændende transformationsproces, som du i høj grad kan være med til at påvirke til at blive world class. Jobbet er både meget synligt i organisationen og tilrettelagt, så du kan fokusere på strategisk indkøb og udvikling af relationer med leverandører og interne samarbejdspartnere. Lønpakken indeholder udover fast løn, bl.a. pensionsordning og sundhedsforsikring.


Hvis du har spørgsmål omkring jobbet er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på 5051 9215 / sma@focus-recruitment.dk


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk