Titel

Chef for Leverandørstyring i Operations, Kapacitet


Virksomhed

Førende televirksomhed


Frist

Lukket


Indhold

- Ægte partnering med leverandører og reference til Executive Vice President

 

TDC og koncernens mere end 10.000 ansatte leverer telefoni-, internet- og tv-ydelser gennem fast fiber og kobbernetværk i Danmark, og tilbyder desuden integrerede telekommunikationsydelser til erhvervssegmentet i Finland, Norge og Sverige. I 2010 var TDC’s omsætning 26,2 mia. kr., mens resultatet før afskrivninger mv. (EBITDA) var 10,8 mia. kr. Visionen er, at TDC i 2012 skal være det stærkeste teleselskab i Europa målt på kundetilfredshed, indtjening, og medarbejderstolthed, hvilket bl.a. skal sikres gennem et strategisk afsæt fra en position som markedsleder i alle segmenter på hjemmemarkedet. Læs mere på tdc.dk

 

TDC Operations er produktionsenheden i TDC og håndterer en række nøgle-supportfunktioner i TDC, fx IT, indkøb, installation og net. TDC Operations arbejder fokuseret på løbende at forbedre TDC's omkostninger gennem øget effektivitet og produktivitet på tværs af hele organisationen, sideløbende med at forbedre kundetilfredsheden blandt TDC’s kunder.

 

Anlægsdivisionen Kapacitet har ansvar for at bygge og vedligeholde TDC's mobil og fastnet netværk. Kapacitet består af 4 store produktionsenheder: Kabelproduktion og Stationsproduktion i henholdsvis Øst- og Vestdanmark samt bl.a. statsfunktionerne Forretningsplanlægning og Leverandørstyring.

 

TDC har netop indgået et strategisk partnerskab for de kommende 5 år med et konsortium af 3 leverandører, som skal bygge, drifte og vedligeholde infrastruktur i TDC, dvs. kabler, tilslutninger, udgravninger etc. I den forbindelse overtager konsortiet "I/S Fiber & Anlæg" godt 150 medarbejdere. Dette strategiske partnerskab, og selve transitionen, varetages af afdelingen Leverandørstyring i TDC Operations, Kapacitet.

 

Afdelingen Leverandørstyring er under opbygning, og Chefen for Leverandørstyring skal derfor videreudbygge mål, succeskriterier og planer for afdelingens aktiviteter samt varetage styringen af relationen og kontrakten med leverandørerne i konsortiet. Derudover har afdelingen også ansvar for nogle få mindre kontrakter og aftaler med fx graveentreprenører.

 

Afdelingen vil udover Chefen for Leverandørstyring bestå af 5 medarbejdere: En Transition Manager, som efter konsortiet er trådt i kraft overgår til en rolle som Service Delivery Manager, samt 3 Kvalitetskonsulenter, der endnu ikke er ansat, som skal varetage kontrol og audits etc. af leverandørerne. Derudover vil en medarbejder have contract management ansvar for entreprenørkontrakterne.

 

Ansvar og opgaver

I den nyoprettede stilling som Chef for Leverandørstyring for Kapacitet i TDC Operations er man ansvarlig for divisionens væsentligste outsourcing kontrakt med infrastruktur konsortiet, I/S Fiber & Anlæg samt for kontrakter med en række øvrige mindre sourcing partnere. Man skal udvikle samarbejdet samt øge og realisere de forretningsmæssige muligheder mellem TDC og de strategiske leverandører / sourcingpartnere. Stillingen refererer til Executive Vice President for Kapacitet i TDC Operations.

 

Primære kontaktflader er til ledelsen af konsortiet, til øvrige sourcingpartnere samt til ledelsen for produktionsenhederne i Kapacitet. I stillingen bliver man en del af chefteamet i Kapacitet. Resultaterne opnår man både gennem medarbejderne i afdelingen, men også ved selv at spille en aktiv rolle i forhold til styring og udbygning af partnerskabet med såvel I/S Fiber & Anlæg, som man selv har det faglige contract management ansvar for, samt de øvrige sourcingpartnere. De væsentligste ansvarsområder og opgaver i stillingen vil være:

 

·      Contract management for kontrakten med I/S Fiber & Anlæg

 

·      Opstille rammerne for – og sikre gennemførelse af – service delivery management og quality assurance indenfor relevante kontrakter

 

·      Udbygge og vedligeholde samarbejdsfladen med leverandørerne med henblik på et ægte partnerskab samt sikre at mål indenfor bl.a. økonomi, kvalitet og samarbejdsklima overholdes

 

·      Såfremt områder falder uden for de indgåede kontrakter kan der indgå indkøb og forhandlinger, men stillingen har en klar overvægt mod strategisk kontraktstyring fremfor indkøb

 

·      Lede, udvikle og coache teamet og de enkelte medarbejdere, bl.a. ved at sikre sammenhæng mellem værdier, strategi, mål og udviklingsbehov samt synlighed i forhold til opgaver, leverancer, resultater og sammenhæng til resten af organisationen

 

·      I samarbejde med chefteamet i Kapacitet sikre, at mål og aktiviteter understøtter og forbedrer kundernes oplevelse af TDC og giver en høj arbejdsglæde blandt medarbejderne


Arbejdsstedet er TDC’s hovedkontor på Teglholmsgade i København, eller kan alternativt være TDC's lokation i Århus, og rejseaktivitet vil være begrænset.

 

Din profil

Som den ideelle profil har du:    

·      Formentlig en relevant videregående uddannelse indenfor enten teknik, jura eller økonomi, fx Ingeniør, cand.jur, cand.merc.jur og evner samtidig at kombinere viden indenfor disse områder

 

·      Minimum 7-10 års erfaring, gerne mere, fra en rolle indenfor contract management, account / vendor management, service delivery management eller lignende

 

·      Ideelt har man erfaring med ledelse, men med den rette baggrund angivet nedenfor kan dette også være den første stilling med egentlig personaleledelse

 

·      Solid contract / partner management erfaring med fokus på partner baseret leverandør- og kontraktstyring indenfor fx telecom, transport & logistik, infrastruktur & entreprenør eller IT branchen. Erfaring med styring af konsortier er en fordel

 

·      Erfaring med komplekse forandringsprojekter og beslutningsprocesser i større virksomheder samt med implementering af nye kontrakter og leverandører

        

Som person arbejder du analytisk, struktureret og resultatorienteret med et stærkt kommercielt mindset og har evnen til at håndtere stor kompleksitet. Dette hjælpes på vej af dit blik for de store linjer, men også de afgørende detaljer, i en kontrakt og samarbejde med fokus på at skabe et stærkt partnerskab. Gennemslagskraft såvel internt som eksternt er afgørende ligesom du som leder formår at gå foran samt inspirere og give værdifuld coaching til engagerede og fagligt kompetente medarbejdere. Din ledelsesstil er empatisk, lyttende og motiverende, ligesom du er stærk til på afdelingens vegne at prioritere og fokusere på de rette opgaver. Du er pragmatisk og løsningsorienteret med lysten til at fungere som "spillende træner". Endelig har du en optimistisk, uformel fremtræden uden at det er på bekostning af ambitionerne på afdelingens vegne.

 

TDC tilbyder

En udfordrende lederstilling i en af landets største virksomheder i en særdeles dynamisk branche, hvor du arbejder med et teknologiområde i konstant forandring. Du får store muligheder for selv at præge contract management området samt afdelingen Leverandørstyring i TDC Operations, Kapacitet. Derfor er der tale om en selvstændig rolle med stor grad af frihed.

 

Chefen for Leverandørstyring's evne til at lede såvel afdelingen som de strategiske sourcingpartnere har en væsentlig forretningsmæssig betydning for TDC. Indsatsen spiller en direkte rolle for at TDC's infrastruktur og produktion fungerer på optimal, men stadig omkostningseffektiv vis. Stillingen giver ligeledes mulighed for at arbejde med "ægte partnering" med leverandører med fokus på bl.a. forretningsudvikling indenfor rammerne af samarbejdet.

 

Stillingen er placeret på et højt og centralt sted ligesom referencen direkte til Executive Vice President for Kapacitet giver en markant fokus og bevågenhed i organisationen. Lønpakken er særdeles attraktiv og vil bestå af en god fast løn, virksomhedsbetalt pension, bonus, sundhedsforsikring samt mulighed for bil.

 

Hvis du har spørgsmål omkring jobbet er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på 5051 9215 / sma@focus-recruitment.dk


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk