Titel

Strategy Manager


Virksomhed

Deloitte, Risk Advisory


Frist

Lukket


Indhold

-  Bred, profileret intern stilling til strategi, projektledelse, integration og support af topledelsen

Deloitte Danmark er en del af Deloitte Global, der er en af verdens største revisions- og rådgivningsvirksomheder med over 240.000 medarbejdere i flere end 150 lande og i 2016 en global omsætning på omkring 37 mia. USD. Vi er organiseret i fem forretningsområder: Audit, Tax & Legal, Consulting, Risk Advisory og Financial Advisory (M&A) og geografisk opdelt i de tre regioner: EMEA, APAC og AMERICAS. Den globale integration er øget markant over de sidste par år og vil fortsætte i den kommende tid til stor gavn for vores kunder og medarbejdere. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma med ca. 2.600 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i København og 10 regionale kontorer. I 2016 var omsætningen i Deloitte Danmark mere end 2.8 mia. DKK. Læs mere om Deloitte på www.deloitte.dk

 

Deloitte Risk Advisory hjælper kunderne med at fokusere på de mest kritiske områder af deres forretning, så de kan opnå strategiske fordele gennem effektiv og intelligent risikostyring på tværs af organisationen; det gælder alt fra monitorering, intern revision og compliance over cyber security og SAP-sikkerhed til sustainability og reputation management. Markedet vokser med tocifrede vækstrater inden for governance regulatory risk og cyberområdet, alt imens regulatoriske krav til den finansielle sektor strammes betydeligt. I Risk Advisory i Danmark er der ca. 170 medarbejdere og i alt 350 i Norden.

 

Risk Advisory i Deloitte Danmark har en ambitiøs strategi. Målet er at gøre Deloitte til den ubestridte leder på verdensplan inden for Risk Advisory services. Et vigtigt skridt på vejen er at integrere de fem nordiske medlemsfirmaer Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island til ét nordisk firma. Et nordisk firma, der samtidig skal indgå i en ny integration med Holland, Belgien Schweiz og UK, for at danne det næststørste medlemsfirma globalt; North West Europe (NWE). Det er en historisk beslutning og en spændende rejse for

Deloitte.

 

For at drive og styrke eksekveringen af strategiarbejdet, supporte topledelsen bedst muligt og til at sikre to succesfulde integrationer, søger Deloitte til en nyoprettet intern stilling i Risk Advisory nu en Strategy Manager med en god forretningsforståelse og stærke kommunikative kompetencer. Stillingen er placeret i det ligeledes nyetablerede Strategy Office i Risk Advisory.

 

Ansvar og opgaver

Som Strategy Manager får du en betroet og centralt eksponeret nøglerolle i forhold til at facilitere og sikre fremdriften og implementeringen af strategi og integrationsplaner, herunder sikre såvel planlægning, som

struktureret strategieksekvering, effektiv kommunikation og opfølgning i samarbejde med Csuite level stakeholders på nationalt, nordisk og europæisk plan. Stillingen refererer til Head of Strategy Office, som refererer til Managing Partner for Nordic Risk Advisory. Indholdet i stillingen er meget bredt funderet og spænder over alt fra klassisk strategiarbejde og support af topledelsen, til projektledelse, PMO arbejde, kommunikation og stakeholder management. Ansvar og primære opgaver vil være:

·       Drive strategiarbejde, udarbejdelse af strategioplæg og analyser i dansk, nordisk og europæisk regi

·       Deltagelse i, samt projektledelse af, strategiprojekter og øvrige centrale projekter i Risk Advisory herunder også nogen grad af PMO arbejde

·       Sparring med topledelse, udarbejdelse af ledelsespræsentationer og forberedelse af ledelsesmøder

·       Projektledelse af den nordiske integration, herunder sikre en struktureret planlægning og strategieksekvering, risikostyring samt kvalitetssikring af leverancer

·       Sikre forberedelse af integrationen med North West Europe, herunder planlægning og rapportering af fremdrift på den nordiske integration til NWE

·       Facilitere modning af metoder, processer og service offerings i Risk Advisory Nordic og North West Europe

·       Diverse kommunikations- og stakeholder management opgaver samt facilitering af workshops for at sikre buy in og alignment

 

Stillingen har base på Deloittes danske hovedkontor på Weidekampsgade i København. Der forventes ca. 10-15 dages årlig rejseaktivitet på nordisk og europæisk plan – ofte ud og hjem samme dag.

 

Din profil
Som kommende Strategy Manager i Deloitte, Risk Advisory har du:

 

·     En kandidatgrad indenfor relevant område, fx Cand.merc., Cand.polit, Cand.Scient.pol, Civilingeniør

·     Mindst 3-6 års erfaring – gerne mere – enten fra consulting som Strategikonsulent, Projektleder, Executive Assistant eller lignende hvor du har arbejdet med analyser, præsentationer og strategieksekvering på CxO niveau

·     Gerne erfaring med projektledelse og PMO arbejde

·     En stærk strategisk analytisk konsulentværktøjskasse og god erfaring med præsentations- og analyseværktøjer som PowerPoint og Excel

 

Som person mestrer du balancen mellem at være analytisk og et godt strategisk overblik, men samtidig også handlingsorienteret, eksekverende på projekter og får tingene til at ske. Du har markante forcer i forhold til at planlægge og organisere og skabe overblik for både dig selv og andre. Samtidig er du udadvendt og relationsskabende med en tillidsvækkende stil, hvor du også formår at supporte og udfordre på toplederniveau.

 

Du er selvkørende, har drive, er resultatorienteret og får afsluttet. Transformationer trives du i og er selv med til at drive dem gennem effektiv change management. Din kommunikationsform er meget klar og præcis, både i skrift og tale og du har evnen til at udarbejde klare og visuelt stærke budskaber. Endelig er du en behagelig og robust person, der kommer godt ud af det med en bred vifte af stakeholders.

 

Deloitte tilbyder

En intern nyoprettet Strategy Manager stilling med masser af muligheder for at sætte dit præg og forme din rolle i et af Deloittes hurtigst voksende områder, Risk Advisory. Du kommer til at spille en væsentlig rolle i implementering af strategien og integration i Risk Advisory. Stillingen giver en mulighed for at arbejde særdeles bredt og bygger bro mellem klassisk strategiarbejde, support af topledelsen, projektledelse, PMO arbejde, kommunikation, stakeholder management og meget andet. Lønpakken består af fast løn og target bonus på niveau med en månedsløn. Deloitte tilbyder endvidere en række flexible benefits samt et omfattende tryghedsprogram med diverse forsikringer.

 

Interesseret i stillingen – dit næste karriereskridt

Focus Recruitment bistår Deloitte i forbindelse med denne proces. Hvis du har interesse i stillingen eller spørgsmål er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på sma@focus-recruitment.dk / 5051 9215.


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk