Titel

Senior .NET Portal Udvikler med fokus på EPiServer


Virksomhed

Capgemini Sogeti Danmark A/S


Frist

Lukket


Indhold

Med mere end 130.000 ansatte i 44 lande er Capgemini en af verdens førende leverandører af konsulent-, teknologi- og outsourcingsydelser. Gruppen omsatte i 2014 for 10,57 milliarder euro. Sammen med sine kunder skaber og leverer Capgemini forretnings- og teknologiløsninger, der passer til deres behov og leder mod de ønskede resultater. Læs mere på www.CapgeminiSogeti.dk

Capgemini og Sogeti i Danmark agerer i Danmark som én virksomhed under navnet Capgemini Sogeti Danmark A/S og har ca. 300 medarbejdere i Danmark fordelt på afdelinger syd for København og Århus. Hovedsædet i Danmark ligger i Vallensbæk. Capgemini Sogeti Danmark leverer som systemintegrationsvirksomhed end-to-end løsninger for kunderne i form af udvikling, integration, test og vedligehold af systemer samt enterprise architecture og projekt-, program- og serviceledelse for kunderne. 

De primære teknologier virksomheden arbejder indenfor er Microsoft teknolgier, EPiServer, Salesforce.com, Java / Open Source. Afdelingen Integration & Innovation har primært fokus på EPiServer på portal området og Microsoft teknologierne .NET, ASP.NET, SharePoint, Windows Azure, Microsoft Expression og Windows 8 Phone. Udover udvikling på ovenstående områder arbejder afdelingen også meget med integration. Capgemini Sogeti Danmark er i øvrigt bl.a. Microsoft Partner og Premium Solution Partner til EPiServer.

 

EPiServer området er – ligesom Capgemini Sogeti Danmark – i en transformations- og vækstproces, og der er allerede lavet en del nyansættelser på salgs- og leverancesiden. Til at styrke portaludvikling i Integration & Innovation afdelingen søger Capgemini Sogeti nu en stærk EPiServer Udvikler, men har du erfaring indenfor fx Sitecore, SharePoint eller Umbraco baseret portaludvikling kan denne stilling også være en mulighed for at skifte udviklingsfokus til en ny teknologi på vej frem, som forventes at blive endnu mere dominerende på portalområdet.

 

Afdelingen består pt. af ca. 40 Udviklere og en række Solution Arkitekter. Integration & Innovation er kendetegnet ved, at medarbejderne - som overvejende er erfarne, specialiserede og højtuddannede profiler - er meget efterspurgte og i høj grad arbejder ’on location’ ude hos kunderne. Kunderne er overvejende i enterprise segmentet og opgaverne kan være alt fra ca. 1 måneds til 1 års varighed.

 

Du bliver en blandt ca. 10 EPiServer specialister i afdelingen, som til sammen udgør et af Nordens stærkeste team af EPiServer Udviklere, og i visse tilfælde vil du også arbejde sammen med Capgemini Sogeti´s EPiServer team i Mumbai. Man arbejder agilt i scrum teams og Capgemini Sogeti Danmark er særdeles metode-stærke på projektleder siden ligesom man har Danmarks bedste testere og test managers, hvilket er vigtigt da test og udvikling er to sider af samme sag. Organisation og arbejdsform er transparent og man opfordres i virksomheden til at tænke ud af boksen og at turde gå nye veje.


Ansvar og opgaver
Som Senior EPiServer Udvikler kommer du til at arbejde med udvikling af state-of-the art portal løsninger for kunder, som ofte er blandt landets førende virksomheder. Portaludviklingen foregår med afsæt i EPiServer og ofte i et landskab af teknologier som .NET 4.5, ASP.NET, JavaScript, HTML5, JQuery og AJAX. Din faglige udvikling ligger i trygge hænder hos Director for Integration & Innovation, som er i slut 30´erne og selv har en tung baggrund som både Arkitekt, Chefkonsulent, Projektchef og Udvikler med særligt fokus på web- og online området. Primære opgaver vil være:

 

      Dialog med kunder om krav til web- og portalløsninger, herunder kravspecifikation

      Løsningsarkitektur, design, udvikling og videreudbygning af nye og eksisterende web- og portalløsninger

      Migrereringer fra et andet CMS til EPiServer

      Benytte forskellige former for test til at sikre høj kvalitet, både via testere og i mindre omfang selv

      Indgå i presales aktiviteter sammen med salgsansvarlige personer

      Bidrage til at sikre, at EPiServer og .NET kompetenceniveauet er i top i Capgemini Sogeti Danmark

 

Capgemini Sogetis Danske hovedsæde ligger på Delta Park 40, 2665 Vallensbæk Strand. Langt det meste af dit arbejde vil foregå on location hos kunder i det østlige Danmark, primært hovedstadsområdet.

Din profil
Som den ideelle kandidat til stillingen som EPiServer Udvikler har du:

 

      Formentlig en relevant IT-uddannelse; det kan fx være som Datamatiker eller Cand.IT, Ingeniør, Datalog, Cand.merc.dat – men det afgørende er din erfaring

      Har minimum 2-4 års erfaring – gerne mere – indenfor portaludvikling, ideelt baseret på EPiServer, alternativt indenfor Sitecore, Umbraco, SharePoint eller lignende

      En faglig værktøjskasse, der udover erfaring med .NET udvikling bl.a. rummer ASP.NET, MVC, HTML5, JavaScript, AJAX, JQuery etc. Er du ikke allerede EPiServer certificeret, bliver du støttet i at arbejde dig hen imod det


Som person er du målrettet og struktureret og trives i en projektorienteret arbejdsform med tæt kunde kontakt. Derfor er du god til at skabe relationer og ikke blot lave stærke løsninger, men også give kunderne en god service og oplevelse. Endvidere er du nysgerrig, udforskende og idérig, tænker positivt og leverer ligesom dine kolleger løsninger med høj faglig kvalitet – og forfølger aktivt dine mål. Endelig er du parat til forandring og udviklingsorienteret.

 

Capgemini Sogeti Danmark A/S tilbyder

En Udfordrende EPiServer Udvikler stilling, hvor både virksomheden og EPiServer området er i vækst. Capgemini Sogeti Danmark har EPiServer som højt prioriteret område og er allerede blandt Nordens førende indenfor det. Det sikrer dig spændende opgaver hos førende kunder og at din videre faglige og personlige udvikling tages alvorligt. Ligeledes bliver du del af Europas største faglige IT netværk – intet mindre. For den rette kandidat aflønnes stillingen på et attraktivt niveau, som udover fast løn består af bonus, 6% virksomhedsbetalt pension samt 6 ugers årlig ferie.

 

Interesseret i stillingen?

Focus Recruitment bistår Capgemini Sogeti Danmark A/S i forbindelse med denne proces. Hvis du har spørgsmål omkring jobbet eller ønsker at søge det, er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på sma@focus-recruitment.dk / 5051 9215.


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk