Titel

Aktuarer til Produkter & Løsninger


Virksomhed

Forca A/S


Frist

Lukket


Indhold


- Erfaren Aktuar til kundevendt rolle med spændende udviklingsprojekter af produkter og løsninger

Forca A/S er en af de største partnere inden for pensionsbranchen i Danmark og den eneste rendyrkede pensionsservice-virksomhed – ligeligt ejet af kunderne Lærernes Pension, PKA samt Pædagogernes Pensionskasse og har også Norli som kunde. Forca håndterer medlemsservice og -administration, betalingsstrømme, fondsadministration, regnskabsprocesser, governance og it-systemer for kunderne. Ca. 250 dygtige og engagerede medarbejdere servicerer og rådgiver over 560.000 medlemmer gennem et tæt partnerskab med kunderne. Læs mere på www.forca.dk

Forca ledes af Adm. Direktør Steen Gram-Hansen og er organiseret i tre hovedområder: Forretning & Udvikling, Økonomi & Finans samt it. Afdelingen Produkter & Løsninger er en del af Forretning & Udvikling i Forca. Produkter & Løsninger består af 12 Aktuarer og Forsikringsteknikere, næsten ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder og rummer både meget erfarne og næsten nyuddannede medarbejdere. Afdelingen understøtter en samlet medlems- og kundeoplevelse ved at udvikle kundernes forretning og produkter ved at rådgive og sparre på valg af løsninger ved produktudvikling, videreudvikling af kundens ordninger samt ved implementering af ny lovgivning mv.

I 2014 har man i Forca indført agil udvikling og i det daglige indgår du i et af de tværfaglige agile udviklingsteams, som bl.a. består af aktuarer, it-udviklere og pensionsrådgivere, hvor man samarbejder på tværs af specialområder og faglige baggrunde, og arbejder efter agile metoder i tæt dialog med kunderne. Edlund anvendes som beregningskerne på Forca´s produkter og Forca, hvis Aktuar grupper er blandt landets største, er nogle af de førende indenfor Schantz Valuation model, hvor man anvender ”7 tilstandsmodellen".

So
m led i Forca´s fortsatte transformation i retning af at udvikle en konsulentorienteret virksomhed søger man nu en erfaren og kundeorienteret Aktuar, som formår at afdække kundernes behov og udfordre dem. I jobbet arbejder man projektorienteret med afsæt i ”agil udvikling” på forskellige udviklingsprojekter for Forca´s kunder, hvilket giver en spændende afveksling i opgaverne. Stillingen refererer til Chef for Produkter & Løsninger, som refererer til Forca´s Forsikringsdirektør.

Ansvar og opgaver
Som Aktuar i Produkter & Løsninger får du en alsidig, bred og ansvarsfuld rolle, hvor du – i tæt samarbejde med kompetente kollegaer – udvikler Forca´s forretning ved at rådgive både interne og eksterne kunder om udviklingstiltag og løsninger indenfor pensionsprodukter og pensionssystemer. Man vil have tæt dialog og sparring med bl.a. Ansvarshavende Aktuarer, Medlemschefer og Fondschefer hos kunderne, hvor man med fokus på den professionelle kunderelation vil fungere som både specialist, generalist og trusted advisor for kunderne.

Forca´s kunder ønsker at blive udfordret, så det er vigtigt at levere nytænkning og overblik for at levere fleksible kundeorienterede løsninger. Softwareudviklingen foretages af Forca´s egne interne it-udviklere, og derfor er der i stillingen ikke krav om, at du skal kunne kode, men derimod snarere, at du kan lide at specificere udvikling. Stillingen rummer en stor kontaktflade til kunderne, medlemsrådgivere, økonomiafdelingen, Forca´s egne it-udviklere samt afdelinger i både kundernes og Forca´s Aktuariat. Primære ansvarsområder i jobbet vil være: 

·          Proaktivt udfordre kunderne omkring udvikling eller forenkling af produkter og forretningsregler og agere som trusted advisor 

·          Afklare forretningskrav, forstå kundernes behov og i den forstand agere som forretningsanalytiker og bindeled til kunden 

·          Bidrage til design af nye pensionsprodukter og -løsninger samt drive beslutninger igennem 

·          Lave kravspecifikation til it-udvikling 

·          Testcases og afvikling af disse 

·          Håndtere fejl og ændringsønsker 

·          Være med til at fremme agil udvikling og det tætte tværgående samarbejde i de agile  teams 

·          Mulighed for også at arbejde med andre aktuarmæssige opgaver


Dit arbejdssted bliver Forca´s domicil på Tuborg Boulevard 3 i Hellerup.

Din profil

Som den ideelle kandidat til stillingen som Aktuar i Produkter & Løsninger har du:
 

·          En uddannelse som cand.act, cand.scient.oecon, cand.mat eller lignende 

·          Formentlig mindst 5-10 års erfaring – gerne mere – som Aktuar indenfor pensionsvirksomhed eller rådgivningsvirksomhed / IT leverandør indenfor pensionsområdet 

·          Solid erfaring med produktudvikling, afdækning af kundebehov og kravspecifikation – eller et brændende ønske om at arbejde med det område 

·          Kan tage fagligt ansvar og drive beslutninger igennem 

·          Gerne erfaring med Edlund-systemer, men ikke et krav

  


Som person arbejder du naturligvis analytisk og struktureret. Samtidig formår du også at tænke nyt, kan opbygge relationer til kunder samt både afdække og udfordre deres behov baseret på en positiv tilgang og klar formidling. Det er vigtigt, at du godt kan lide forandringer og muligheden for at være med til at bygge op og sætte dit eget præg på tingene samt har en vis robusthed.
Som de øvrige i Aktuariatet har du en imødekommende, uformel indstilling og drive, et godt humør og lysten til at dele viden med dine kolleger og sammen levere stærke pensionsprodukter. Med en væsentlig del af arbejdet i agile teams er det også centralt, at du trives med arbejde på tværs af fagligheder.

Forca
tilbyder 
Muligheden for at arbejde med udvikling af produkter for ikke blot én, men flere kunder, hvilket giver en unik afveksling i dine arbejdsopgaver og mulighed for at arbejde meget kunde- og forretningsorienteret. Med den rejse Forca er på, er der i særdeles mulighed for at arbejde udviklingsorienteret og sætte dit præg på tingene. Kulturen er uformel og uhøjtidelig med en god faglighed, og der er gode udviklingsmuligheder. Lønpakken indeholder bl.a. en rigtig god pensionsordning, ekstra ferietillæg, sundhedsforsikring og 6 uger og 3 dages årlig ferie. I Forca dyrkes det sociale gennem mange arrangementer som fredagsbar, forskellige personaleforeninger og der er en god kantineordning med ”take away".

Fo
cus Recruitment bistår Forca i forbindelse med denne proces. Hvis du har spørgsmål omkring jobbet er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på sma@focus-recruitment.dk / 5051 9215.


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk