Titel

Strategikonsulent til Group Strategy


Virksomhed

Førende televirksomhed


Frist

Lukket


Indhold

- Vær med til at drive strategi projekter og præge den fremtidige retning for TDC i højt placeret karrierestilling

 

TDC og koncernens mere end 10.000 ansatte leverer telefoni-, internet- og tv-ydelser gennem fast fiber og kobbernetværk i Danmark, og tilbyder desuden integrerede telekommunikationsydelser til erhvervssegmentet i Finland, Norge og Sverige. I 2010 var TDC’s omsætning 26,2 mia. kr., mens resultatet før afskrivninger mv. (EBITDA) var 10,8 mia. kr. Visionen er, at TDC i 2012 skal være det stærkeste teleselskab i Europa målt på kundetilfredshed, indtjening, og medarbejderstolthed, hvilket bl.a. skal sikres gennem et strategisk afsæt fra en position som markedsleder i alle segmenter på hjemmemarkedet. Læs mere på tdc.dk

 

TDC blev købt af 5 kapitalfonde i 2005 og har siden udviklet sig til et af Europas mest profitable teleselskaber. TDC er ledet af et relativt ungt management team der igangsat flere større transformationsprogrammer med fokus på medarbejder- og kundetilfredshed samt innovation og indtjening. TDC’s koncernstrategifunktion, Group Strategy, består af fem strategikonsulenter. I samarbejde med relevante ledere og medarbejdere i forretningsenhederne udvikler og driver afdelingen en række af TDC’s væsentlige strategiske projekter, og spiller således en afgørende rolle for TDC's fremadrettede udvikling.

 

Group Strategy, fungerer i høj grad som et "internt konsulenthus", og har et åbent arbejdsmiljø, hvor sparring og samarbejde inden for gruppen er essentielt for succesrig eksekvering. Opgaverne er varierende samt udfordrende og der kan forventes et vist arbejdspres op til deadlines dog stadig med markant bedre work-life balance end førende konsulenthuse.

 

Group Strategy ledes af Michael Moyell Juul, der refererer direkte til CEO Henrik Poulsen. De 5 Strategikonsulenter i Group Strategy har alle en relevant videregående uddannelse og er aldersmæssigt fra slut 20´erne til slut 30´erne samt præget af en høj faglighed og indgående kendskab til tele-sektoren. Hver af TDC's forretningsenheder har deres egen dedikerede strategifunktion, som Group Strategy samarbejder tæt med.

 

Ansvar og opgaver

Stillingen som Strategikonsulent i Group Strategy giver dig et solidt fundament til en fremtidig karriere i TDC. Gennem dit arbejde i Group Strategy vil du være en del af den årlige strategiproces og herudover vil du få mulighed for at arbejde med mange andre områder som eksempelvis brandstrategi, produktstrategi, M&A og porteføljestrategi.  Du vil komme til at arbejde på tværs af TDC koncernens mange forretningsenheder som f.eks. Telmore, YouSee og TDC Privat og herigennem vil du få en bred eksponering til TDC’s topledergruppe.

Tidligere ansatte i Group Strategy har med stor succes fortsat karrieren i TDC’s forretningsenheder efter 2-2½ år i Group Strategy og er ofte endt i ledende stillinger.

 

Som Strategikonsulent i Group Strategy er du placeret i en central funktion, og refererer til Head of Group Strategy, som er det eneste led mellem denne stilling og TDC's CEO. De vigtigste kontaktflader er til TDC's Topledergruppe, TLG, strategifunktionerne i forretningsenhederne samt førende strategikonsulentfirmaer. Denne stilling i e n ambitiøs virksomhed i en dynamisk industri, vil give dig en bred vifte af udfordrende og varierende opgaver, som bl.a. omfatter:

Væsentlige resultatforventninger er, at der er en høj tilfredshed blandt TDC's topledelse med det strategiarbejde, som udføres - det gælder både kvaliteten af analyserne, anbefalingerne samt måden det præsenteres på for forretningen. Arbejdsstedet er TDC’s hovedkontor på Teglholmsgade i København, og rejseaktivitet vil være begrænset.

 

Din profil

Som den ideelle profil har du en relevant uddannelse på kandidatniveau, fx cand. merc., cand. polit./oecon., cand. scient. eller civilingeniør. Der er flere indgangsvinkler til stillingen, men det vigtigste er, at du har en dokumenteret historik af stærke resultater både uddannelses- og karrieremæssigt, samt har din strategi værktøjskasse i orden. Din baggrund kan fx være:

Vigtige kvalifikationer for kandidater til denne stilling omfatter endvidere:

 

Som person arbejder du analytisk, struktureret og resultatorienteret og med et stærkt kommercielt mindset, hvilket hjælper dig til at sikre at afdelingen prioriterer og fokuserer på de rette opgaver. Du trives både med at planlægge og organisere, men evner også at være pragmatisk og løsningsorienteret. Du har en stærk erfaring med at præsentere og kommunikere kompleks information på letforståelig vis og har samtidig en solid gennemslagskraft.

En udadvendt personlighed, som er stærk til at skabe relationer og bygge bro mellem forretningen og analysefunktionen, er afgørende ligesom din fremtræden og indstilling er optimistisk og serviceminded uden at det er på bekostning med ambitiøsiteten på afdelingens vegne. Endelig formår du som leder at gå foran samt inspirere og give værdifuld coaching til engagerede og fagligt kompetente medarbejdere.

 

TDC tilbyder
En attraktiv karrierestilling, der skal drive og facilitere større strategiske projekter i TDC, som i væsentlig grad påvirker den fremtidige retning for TDC. Stillingen giver typisk mulighed for at følge strategiprojekterne til dørs, og ikke blot aflevere konsulentrapporten. Kulturen i såvel TDC som Group Strategy er præget af høj faglighed, dog stadig uformel, samt den dynamik, som et arbejde tæt på den absolutte topledelse i en markedsledende virksomhed i telebranchen giver. Mange af Strategikonsulenterne i Group Strategy bliver del af TDC's talentprogram, som er et af Danmarks førende, og man får en meget stor eksponering for Topledergruppen i TDC. Lønpakken vil bestå af en grundløn på et attraktivt niveau, pension, bonus, sundhedsforsikring etc..

Hvis du har spørgsmål omkring jobbet er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på 5051 9215 / sma@focus-recruitment.dk


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk