Titel

SAP Application Manager


Virksomhed

Deloitte


Frist

Lukket


Indhold

-  Ansvar for SAP platformen, processer, templates samt kontakt med forretning og leverandører

Deloitte Danmark er en del af Deloitte Global, der er en af verdens største revisions- og rådgivningsvirksomheder med 230.000 medarbejdere fordelt i hele verden og i 2013 en global omsætning på 32,4 mia. USD. Deloitte Danmark har ca. 2.300 ansatte, hvoraf godt halvdelen arbejder på hovedkontoret i København. De øvrige medarbejdere er fordelt på 15 regionale kontorer. Ud over revision har Deloitte selvstændige afdelinger med konsulentydelser inden for skat, risikostyring og intern revision, consulting, økonomi, it og regnskab samt finansiel rådgivning. Læs mere om Deloitte på www.deloitte.dk og om karriere på www.karriere.deloitte.dk

 

Deloitte Services rummer Deloittes supportfunktioner, og består af ca. 250 medarbejdere. Deloitte Services opererer og udvikler Deloittes underliggende forretningsstruktur og tværgående støtteprocesser på tværs af kontorer og forretningsområder. Arbejdsområderne dækker alt fra digitalisering til HR, kommunikation- og markedsføring, teknologi og infrastruktur, procurement, finans- og økonomistyring, strategi, forretningsudvikling samt programstyring og projektledelse. Områderne i Deloitte Services findes i Deloittes øvrige medlemslande. Den globale agenda er således en del af det lokale arbejde. Missionen for Deloitte Services er at bidrage til, at Deloitte fortsat er markedets bedste revisions- og rådgivningsvirksomhed.

 

Afdelingen Technology er Deloittes IT afdeling, hvor Business Applications teamet har ansvaret for Deloittes forretningsapplikationer til fx regnskaber, revisionsværktøjer etc.. Herudover varetager teamet Deloittes ERP system, som er SAP, hvilket man fik for ca. 6 år siden. Den eksisterende SAP løsning drives i fællesskab med kolleger i Deloitte Belgien; SAP infrastrukturen er drevet i Holland og med HP som applikationsansvarlig. Deloittes SAP løsning rummer primært modulerne: CRM, BW og ECC. Derudover CATS til timeregistrering og VIM til leverandørfakturering. I Deloittes forretningsområder har man superbrugere af de forskellige moduler.


I Business Application teamet har du to kolleger, som arbejder med SAP; den ene primært med projekter, arkitektur og changes, den anden primært med SAP 2nd level support og test. Afhængig er din erfaring er forventningen, at du indtager en senior rolle i forhold til disse. Udover dine to kolleger indenfor SAP vil du også have et tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i såvel Business Application teamet, som den øvrige Technology afdeling. Stillingen som SAP Application Manager er nyoprettet med det formål at agere et effektivt bindeled mellem SAP leverandørerne og Deloittes forretning og dermed sikre endnu bedre SAP leverancer tilpasset forretningens behov. Stillingen er den rette for en SAP profil, der trives i tæt arbejde med forretningen.

Ansvar og opgaver:
Som SAP Application Manager er du ansvarlig for at forvalte Deloitte Danmarks SAP platform og de processer, procedurer, templates mv. der er aftalt - både nationalt i samarbejde med støttefunktioner og forretningsenheder og internationalt sammen med søstervirksomheder og outsourcing partnere. I stillingen refererer du til Chefen for Technology og du får en meget bred kontaktfalde i Deloitte Services samt Deloittes forretning nationalt og internationalt. Primære opgaver og ansvarsområder vil være:

·       Agere bindeled mellem forretningen, Technology og leverandører på SAP området, hvor du sikrer en effektiv dialog og koordination med de interessenter

·       Afdække og udforme relevante processer, procedurer og templates i relation til Deloittes SAP platform

·       Afklaring, vurdering og prioritering af behov for tilpasninger samt kravspecifikation til SAP installationen, som du sikrer fortsat understøtter Deloittes forretningsprocesser og er aligned med Deloitte i Belgien

·       SAP governance, SLA´er, incidentrapportering samt dialog og forhandling om SAP kontrakter

·       Udforme beslutningsoplæg til ønskede tilpasninger, så de er klar til viderebehandling og evt. iværksættes som projekter

·       Tage del i at drive ændringer på SAP området i form af fx projektledelse

·       I beskeden grad SAP support

 

Din profil
Som kommende SAP Application Manager hos Deloitte har du:

 

·     Gerne en relevant uddannelse på kandidatniveau. Med den rette erfaring kan du fx være uddannet Datamatiker, Datanom eller lignende

·     SAP erfaring fra en lignende stilling – gerne erfaring indenfor et eller flere af modulerne ECC, CRM eller BW

·     God erfaring med SAP governance og ved hvilke tilpasninger der skal til for at holde en SAP installation kørende og vedligeholdt

·     Erfaring med både at afklare, vurdere og prioritere en forretnings behov på SAP området og effektivt at varetage leverandører

·     Engelskkundskaber på forhandlingsniveau i skrift og tale

 

Som person er du er udadvendt med udpræget social intelligens. Endvidere er du serviceminded, kommunikerer effektivt såvel internt som eksternt og aflæser hurtigt de kritiske problemstillinger i dialog med forskellige interessenter på tværs af Deloittes forretningskulturer. Du har en god forretningsforståelse og godt kendskab til forretningsprocesser – meget gerne fra en professionel servicevirksomhed. Dit overblik er godt og hjælper dig til at forstå komplekse sammenhænge, så du hurtigt kan skabe et overblik over nye krav og ønsker. Endelig arbejder du struktureret fra analyse til praktisk gennemførelse, og du og trives med en særdeles travl og omskiftelig dagligdag, hvor du ikke kommer til at kede dig.

 

Deloitte tilbyder

En SAP Application Manager stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med en spændende SAP installation i en globalt førende professionel servicevirksomhed, hvor du spiller en nøglerolle i at danne bindeled mellem forretningen og dens behov samt leverandørerne og en effektiv styring af dem. SAP som platform er et strategisk valg i Deloitte, den vigtigste applikation, og derfor har stillingen også topledelsens bevågenhed. Du får samtidig også mulighed for at arbejde med SAP moduler, som ikke findes i så mange andre virksomheder

 

Du bliver en del af et uformelt og ambitiøst miljø, også med et internationalt islæt. I Deloitte Services stilles høje krav til faglighed, kvalitet og service for at levere den bedste løsning. Man arbejder professionelt med opgaverne og er hele tiden på jagt efter forbedringsmuligheder og nye horisonter. Lønpakken består af en god fast løn og bonus på niveau med en månedsløn. Deloitte tilbyder endvidere en række flexible benefits samt et omfattende tryghedsprogram med diverse forsikringer. Stillingen rummer kun ca. 10-20 rejsedage pr. år, primært til Holland / Belgien, og mulighed for god work-life balance.

 

Hvis du har spørgsmål til eller ønsker at være i spil til denne attraktive stilling er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på 5051 9215 / sma@focus-recruitment.dk


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk