Titel

CRM / xRM Udvikler


Virksomhed

Forca A/S


Frist

Lukket


Indhold

- Dynamics CRM udvikling af medlemssystem i komplekst Microsoft baseret IT miljø

Forca A/S er en pensionsadministrationsvirksomhed ejet af kunderne Lærernes Pension, PKA samt Pædagogernes Pensionskasse og har i dag også AP Pension som kunde. Forca er specialiseret inden for medlemsservice, aktuarservice, fondsservice samt økonomi- og regnskabsservice, og servicerer omkring 500.000 medlemmer med betjening og rådgivning. Virksomheden tæller mere end 300 dygtige og engagerede medarbejdere, bl.a. forsikringsteknikere, pensionsrådgivere, IT-udviklere og projektledere, der gennem partnerskab med kunderne arbejder målrettet på at identificere og udvikle nye forretningsmodeller, processer og ydelser tilpasset kundernes individuelle behov. Ambitionen er at skabe en af landets mest spændende arbejdspladser præget af talent, nyskabelse, entusiasme og faglig indsigt. Til gavn for Forcas kunder og deres medlemmer.

IT-funktionen i Forca tæller godt 70 ansatte, næsten ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, der sammen sørger for drift og udvikling - Alle med det til fælles at trives med udfordringer i et komplekst IT miljø, som bl.a. tæller over 600 servere og med Microsoft som dominerende teknologier. IT-funktionen er organiseret i 4 afdelinger - to udviklingsafdelinger, en driftsafdeling og en afdeling for arkitektur og metode. Organiseringen af IT-området sætter de eksterne og interne kunder i centrum ved at etablere en klar kontaktflade mellem kunder og IT-organisationen. 

IT-Udvikling består af de to afdelinger IT-Medlem og IT-Forretning. IT-Forretning leverer systemer til forretningsområderne hos Forcas kunder og Forcas egne forretningsområder, mens IT-Medlem er leverandør til de systemer, der vedrører medlemmerne direkte. På den måde har kunderne en entydig indgang til en it-organisation, som samtidig kan være en konstruktiv sparringspartner og idégenerator i samarbejdet. I 2014 har man i Forca som pilotprojekt indført agil udvikling.

Forca er nu i gang med at udvikle næste generation af medlemssystem, der benyttes af pensionsrådgiverne. Til at udvikle Dynamics CRM / xRM løsninger, som er brugbare, kreative og som passer til kundernes behov, søger Forca til afdelingen IT-Medlem en dygtig CRM / xRM Udvikler med fokus på enkle løsninger med høj kvalitet. IT-Medlem tæller 27 dedikerede medarbejdere, alle Udviklere, så det er et stærkt fagligt miljø.

Ansvar og opgaver

Som CRM Udvikler bliver du del af et engageret projektteam, der skal udvikle Forcas nye sagsbehandler løsning til håndteringen af de medlemsrettede aktiviteter, hvilket sker i tæt samarbejde med kollegerne i Medlemsservice. Der er 14 personer i det samlede Agile projektteam, som står for udviklingen af Forcas sagsbehandlerløsninger, heraf 2 interne samt 2 konsulentansatte xRM udviklere. Du får en central rolle i udviklingen af klientdelen af medlemssystemet. Fokus vil de første år være på nyudvikling med hovedvægt på både udvikling af brugergrænsefladen, workflow og integration med medlemssystemets services.

 

CRM projektet startede i januar 2013 og har foreløbig været en stor succes, som har givet organisationen appetit på mere. Derfor er CRM et af IT organisationens største fokusområder i 2014 og det skal på sigt anvendes til flere sagstyper. Udviklingen sker primært i et landskab af Microsoft teknologier som: .NET 4.0, C#, WCF, xRM, SQL Server 2008, SharePoint 2010 og TFS 2012. Frontend grænsefladen samt Workflow udvikles i xRM, mens backend services er baseret på .NET 4.0. På CRM området anvendes Netcompany som sparringspartner. I jobbet refererer du til IT-Udviklingschefen for IT-Medlem. Primære opgaver vil være:

 

·       Dialog med brugere om krav og design af CRM / xRM løsningen

·       Arkitektur, design og udvikling af løsningen

·       Etablere Workflow

·       Videreudvikling, vedligehold og fejlretning på eksisterende CRM løsninger

·       Deltage på Go Agile pilotprojekt for agil udvikling i Forca

 

Dit arbejdssted bliver Forcas domicil på Tuborg Boulevard 3 i Hellerup.

Din profil
For at blive en succes som CRM / xRM Udvikler hos Forca har du:

·       Formentlig en relevant IT-uddannelse; det kan fx være som Datamatiker eller ingeniør, datalog, cand.merc.dat - men det afgørende er din erfaring

·       Har minimum 3-5 års erfaring - gerne mere - indenfor CRM / xRM og bevæger dig hjemmevant indenfor Microsoft universet

·       Erfaring med udvikling i .NET

·       Gerne erfaring med Workflow / xRM workflow, WCF Integration og Windows platformen generelt

·       Erfaring indenfor ASP.NET og Javascript er et plus, men ikke afgørende

 

Som person er du målrettet og struktureret og trives i en projektorienteret arbejdsform. Du har et godt overblik, så du kan navigere effektivt i såvel et komplekst IT miljø som i Forcas organisation. Derfor er du også god til at kommunikere klart og præcist og skabe relationer både i og uden for IT-Udviklingscenteret. Endvidere er du nysgerrig og undersøgende, tænker positivt og leverer ligesom dine kolleger enkle løsninger med høj faglig kvalitet – og forfølger aktivt dine mål.

 

Forca tilbyder
Muligheden for at arbejde med CRM udvikling på et medlemssystem, der understøtter mere end 500.000 medlemmers pensionsordninger, og med CRM som fokusområde, har projektet stor bevågenhed. Du kommer til at arbejde med nye teknologier i et komplekst IT miljø sammen med dygtige kolleger. Du vil have en langt bedre work-life balance end i en konsulentvirksomhed, og har hér muligheden for at være få ejerskab for CRM løsningens udvikling i et mere langsigtet forløb.

I jobbet, som i høj grad er udviklings- og projektorienteret, får du masser af mulighed for at sætte dit præg - også på design af CRM løsningen. Kulturen er uformel og uhøjtidelig med en god faglighed, og der er gode udviklingsmuligheder. Lønpakken indeholder bl.a. en særdeles attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring og 7 ugers ferie. Derudover er der mange sociale arrangementer og kantineordning med 'take away'.

Interesseret i stilingen?
Focus Recruitment bistår Forca med denne rekruttering. Hvis du har spørgsmål omkring jobbet er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på 5051 9215 / sma@focus-recruitment.dk


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk