Titel

Department Director, Esbjerg


Virksomhed

Rambøll Oil & Gas


Frist

Lukket


Indhold

- Visionær profil med fokus på forretningsudvikling, salg og afdelingens trivsel

 

Rambøll er en førende videnvirksomhed indenfor engineering, design og rådgivning. Virksomheden beskæftiger mere end 8.000 dedikerede specialister, der medvirker i projekter over hele verden og havde i 2008 en omsætning på over 5,6 mia. DKK. Rambøll har forretningsenheder i Nordeuropa, Indien, Rusland og Mellemøsten. For yderligere information, se www.ramboll.com.

 

Rambøll Oil & Gas tæller samlet 670 medarbejdere fordelt på kontorer i Danmark, Norge, England, Qatar, Abu Dhabi og Indien, og er en internationalt førende rådgiver inden for olie, gas og vind med danske og internationale olieselskaber og entreprenører blandt kunderne. Se www.ramboll-oilgas.com for yderligere information.

 

Som led i Rambølls internationale ekspansion har den nuværende Director for afdelingen Rør & Mekanisk Udstyr i Esbjerg fået nye udfordringer som Corporate Director. Derfor søger man nu en stærk forretningsorienret, teknisk og visionær profil til at overtage rollen for afdelingens meget kompetente og dedikerede medarbejdere.

 

Afdelingen for Rør & Mekanisk Udstyr består af 45 højt kvalificerede ingeniører og teknikere med stor erfaring, som løser alle former for rådgivnings- og design opgaver indenfor olie- og gasbranchen. Projekterne handler både om modifikationsopgaver på eksisterende olie- og gas-installationer og om design af nybygninger af offshore installationer og FPSO´er.

 

Rambøll har en decentraliseret værdibaseret ledelsesfilosofi, som betyder et stort uddelegeret råderum og frihed under ansvar. Ledelsesformen sætter holdninger og mål over regler og hierarki, og LEAN principper er bredt funderet i organisationen. Man arbejder i tværfaglige teams og samarbejder tæt med kolleger med ekspertise indenfor proces, struktur, el, instrumentering, sikkerhed og miljø – ofte på tværs af landegrænser.

 

Ansvar og opgaver
Du får ansvar for at udvikle og styrke Rambølls forretningsmæssige og faglige profil inden for afdelingens fagområder, og det forventes at du udfylder jobbet i et tæt og innovativt samspil med holdet af medarbejdere. Vigtige succeskriterier er afdelingens vækst, overskud, kunde- og medarbejdertilfredshed. I jobbet refererer du til Regionsdirektøren, og bliver del af et lederteam med i alt 6 Department Directors, mens afdelingens 4 Teamleaders vil have reference til dig. Primære opgaver og fokusområder i jobbet vil være:

 

·         Udforme go-to-market strategi og business cases for afdelingens løsninger og ydelser

·         Udvikle regions- og afdelingsstrategien i samarbejde med regionsledelsen og afdelingen

·         Kundepleje, forretningsudvikling og salg

·         Budget-, opgave- og ressourcestyring for Afdelingen samt rapportere og synliggøre resultater

·         Coache, motivere og udvikle holdet af medarbejdere gennem synlig værdibaseret ledelse

·         Involvering i forretningskritiske projekter samt implementering af LEAN i organisationen

 

Arbejdsstedet er Rambølls Esbjerg kontor på Willemoesgade. I forbindelse med projekterne vil der også være aktiviteter på Rambølls andre lokationer og du skal forvente ca. 20-30 rejsedage om året.

 

Din profil

For at lykkes i jobbet har du:

 

·         En uddannelse som ingeniør eller lignendegerne suppleret med anden relevant uddannelse, f.eks. HD eller MBA

·         Mindst 6-10 års succesfuld erfaring som leder med personale- og budgetansvar inden for en teknisk funderet og projektbaseret offentlig eller privat virksomhed

·         Solid erfaring med forretningsudvikling, salg og projektgennemførsel inden for offshore, oil & gas, medicinal eller procesindustri. Har du i dag erfaring med LEAN er det en fordel, men ikke et krav

·         Stærke engelskkundskaber i skrift og tale

 

Du er en visionær leder med en solid forretningsforståelse hvilket sætter dig i stand til at udvikle både markedet og medarbejderne. At delegere, motivere, coache og sparre er blandt dine forcer. Du trives med tekniske projekter og du er god til at markedsføre og sælge. Det falder dig naturligt at skabe netværk og relationer både internt i Rambøll og til nuværende og potentielle kunder. Du har stærke analytiske evner, er løsnings- og resultatorienteret og evner at styre projekter i sikker havn.

 

Rambøll tilbyder

Et udfordrende lederjob med et stort forretnings- og teknisk ansvar i et dynamisk og internationalt miljø præget af vækst og høj faglighed. Du bliver en del af Rambølls tværfaglige netværk af ledere, hvor videndeling og samarbejde på tværs af fagområder og geografi er i fokus. Rambøll sætter mange ressourcer ind på at videreudvikle medarbejderne og i særdeleshed ledernes forretningsmæssige og ledelsesmæssige kompetencer. Lønpakken er attraktiv og indeholder bl.a. pensions- og bonusordning samt sundhedsforsikring.

 

Hvis du har spørgsmål omkring jobbet er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på 5051 9215 / sma@focus-recruitment.dk


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk