Titel

Senior Audit Specialist med fokus på quality management


Virksomhed

DONG Energy A/S


Frist

Lukket


Indhold

- Tung specialist stilling med fokus på quality management og den strategiske agenda på området

DONG Energy er et fokuseret energiselskab med en stærk profil inden for vedvarende energi. Forretningen er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i primært i Nordvesteuropa. Vi ønsker at skabe værdi for vores kunder, aktionærer og de samfund, vi driver virksomhed i. Vores strategi fokuserer på at identificere og udvikle aktivitetsområder, hvor vi har kernekompetencer og værdiskabende tilbud, der differentierer os fra vores konkurrenter.

Vi er i gang med at skabe et energiselskab i verdensklasse med en vedvarende energiportefølje baseret på førende kompetencer inden for havvind, bioenergi og energiløsninger. DONG Energy blev børsnoteret i 2016, beskæftiger ca. 6.500 medarbejdere og omsatte i 2015 for 71 mia. kr. med et EBITDA på 18,5 mia. kr. For yderligere information, se www.dongenergy.com


Internal Audit er en uafhængig stabsfunktion i DONG Energy, som refererer direkte til CEO og bestyrelsen for DONG Energy. I afdelingen vil du få 12 dygtige og højtuddannede kolleger med meget forskellige baggrunde, fra ingeniører over advokater til finansielle profiler, som tilsammen udgør et kompetent og dedikeret team, hvor omgangstonen er uformel og der er ”højt til loftet”.


Afdelingen har ansvaret for, at DONG Energy når sine mål ved hjælp af en systematisk tilgang til gennemførelse, evaluering og forbedring af effektiviteten af risk management-, kontrol- og governance-processer. Formålet er, at DONG Energy’s finansielle, operationelle, IT-mæssige og øvrige risici bliver kontrolleret og håndteret hensigtsmæssigt. Der er klart fokus på at understøtte og skabe værdi for forretningen gennem en tæt dialog og klar formidling. Afdelingen laver løbende overvågning samt gennemfører større kontrolprojekter ud fra en årlig kontrolplan.


Hvert af DONG Energy´s forretningsområder har deres egen Quality- eller Quality, Health, Safety & Environment (QHSE) funktion, som varetager systemer, processer og risk management indenfor området. Dette betyder, at man i virksomheden pt. har flere kvalitetsstyringssystemer og standarder baseret på ISO 9001, ISO 14001, ISO 18001 og PAS 55. I organisationen er der decentralt et meget stort antal medarbejdere, der har det som hele eller dele af deres stilling at arbejde med audits. Med andre ord er der en høj kompleksitet og deraf følgende spændende udfordringer indenfor såvel quality som audit området.


Ansvar og opgaver
Opgaverne med fælles retningsskabelse, gennemgang og vurdering af Quality Management Systems mm. er stærkt stigende, og derfor søger DONG Energy nu en Senior Audit Specialist til området. Du er den eneste i Internal Audit afdelingen som arbejder dedikeret med audit indenfor quality, hvorfor du får et stort selvstændigt ansvar og meget markant mulighed for at sætte dit præg og den strategiske retning på området, hvor der aktuelt sker mange forandringer.


Ansvarsområdet i stillingen spænder fra audit og kontrol til en mere rådgivende og faciliterende rolle så quality management varetages bedst muligt i virksomheden. I stillingen refererer du til Head of Internal Audit, som refererer til CEO samt bestyrelsen for DONG Energy. Stillingen rummer en bred kontaktflade i organisationen, bl.a. til decentrale Quality-, QHSE- eller Risk funktioner, Senior Audit Specialists indenfor øvrige områder i teamet samt til Group EHS. Primære opgaver vil være:

 

Din profil

Indgangsvinklerne til jobbet kan være flere, men det er afgørende, at din baggrund, niveau og nysgerrighed matcher kompleksiteten af DONG Energy´s forretning og quality management. Som den ideelle kandidat har du:

 

Stillingen er placeret i DONG Energy´s domicil på Nesa Allé i Gentofte. Der forventes kun få rejsedage, max 5-15 pr. år.

 

Som person arbejder du analytisk, struktureret og målrettet og du er vant til i en positiv ånd at interagere effektivt på tværs af organisationen og håndtere stakeholders, som kan have modsatrettede interesser. Derfor er du stærk til at skabe relationer og til at formidle. Du arbejder med quality management og audit med afsæt i et forretningsorienteret og pragmatisk afsæt. Din evne til at facilitere og gennemslagskraft hjælper dig til at sætte strategisk agenda og få ”buy in”. Endelig mestrer du balancen mellem at arbejde selvstændigt og bidrage til teamet.

 

DONG Energy tilbyder

En senior specialist stilling i en af Danmarks største virksomheder, hvor du kommer til at sætte den strategiske retning for quality management, modne området og præge det i retning af fælles standarder og en øget forretningsfokus. Stillingen er centralt placeret tæt på bestyrelsen og dermed med topledelsens bevågenhed.

 

Der er meget stærke udviklingsmuligheder i DONG Energy og fx også gode muligheder for relevante certificeringer. Dine kolleger er både fagligt dygtige og engagerede i teamets arbejde, som foregår i en uformel omgangstone præget af tillid. Lønpakken indeholder bl.a. pensionsordning, sundhedsforsikring og 7 ugers ferie (heraf 10 feriefridage). 


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk