Titel

Kundeorienteret Senior BizTalk Udvikler


Virksomhed

KMD


Frist

Lukket


Indhold

-  Omsætte kunde- & forretningsbehov til BizTalk arkitektur og kode på kritisk forretningssystem

KMD er den største danskbaserede IT-virksomhed i Danmark, og har en årlig omsætning på 4 milliarder kroner og er ejet af Advent International og Sampension. Vi har i de sidste 40 år digitaliseret det offentlige Danmark, og vi har vores andel i, at Danmark tilhører verdenseliten, når det kommer til offentlig IT. Vi er mere end 3000 medarbejdere, som fra afdelinger i København, Århus, Odense og Aalborg dagligt gør en forskel for IT-Danmark ved at bringe vores indsigt i IT i spil. Det gør vi ved at udvikle, drift og vedligeholde software og serviceløsninger til kommune, stats- og erhvervsmarkedet i Danmark. Når du arbejder hos KMD, gør du karriere for IT-Danmark. Læs mere på www.kmd.dk


KMD har ambitionen om at blive Danmarks bedste store IT-projekthus og er langt i dette program. KMD har udviklet og drifter i dag over 400 IT-systemer, der understøtter Velfærdsdanmark og følger danskerne gennem hele livet. Hvert år håndterer KMD’s systemer milliardbeløb, der svarer til mere end 25% af Danmarks bruttonationalprodukt. KMD har blandt andet stået bag større projekter og kendte it-løsninger som Nemkonto, e-Boks, it-sammenlægningen i den store kommunalreform samt overflytningen til Udbetaling Danmark. KMD har bl.a. også et fast samarbejde med den indiske IT-koncern Tech Mahindra.

Stillingen som Senior BizTalk Udvikler er placeret i KMD Software Center, som er en central part i understøttelsen af den digitale IT-strategi, som det offentlige Danmark ønsker at gennemføre i de kommende år. Kravene til interaktive løsninger stiger, og tilgang til data ønskes på mange forskellige måder og via mange forskellige platforme og enheder. KMD Software Center, som består af 800 kolleger, bidrager til det overordnede formål at udvikle løsninger og produkter til det offentlige og private marked i Danmark.

 

BizTalk arkitektur, udvikling og vedligehold med afsæt i kunde- og forretningsforståelse

Som Senior BizTalk Udvikler bliver du en del af et kompetenceområde med 30 engagerede og dedikerede kolleger, heraf 3 indenfor BizTalk, hvilket er med til at give dig en inspirerende og udviklende hverdag. Du vil indgå i et team på ca. 15 dygtige medarbejdere med ansvar for videreudvikling og vedligeholdelse af en stor BizTalk installation i Skandinavien med integration til Dynamics AX, Oracle og mainframe hos en af KMD´s store kunder indenfor detailbranchen. Du vil derfor arbejde tværfagligt på teamet med både Java-, 4GL-, .Net- og Mainframe Udviklere.

 

I rollen arbejder du direkte op imod kunden og er en drivende kraft på den dialog. Jobbet har derfor en stor grad af kunde- og forretningsorientering, hvilket kræver en Senior BizTalk profil, som trives med et stort selvstændigt ansvar. I stillingen refererer du til en Kompetencechef med hvem du aftaler din faglige og personlige udvikling samt i stiplet linje til den chef, der har ansvar for udviklingen på den kunde du tilknyttes. Primære ansvarsområder vil være:

 

·       Håndtere direkte dialog med, og fungere som rådgiver og sparringspartner for, kunden

·       Analyse og specifikation af løsninger til nye forretningsbehov

·       BizTalk arkitektur

·       Udvikling

·       Vedligehold

·       Deltagelse i kundemøder

·       I mindre grad teknisk dokumentation og support

 

Dit arbejdssted bliver KMD´s hovedkontor, Lautrupparken 40-42 i Ballerup. I forbindelse projekterne vil der være ca. 20-25 rejsedage om året til Sverige, hvor det er muligt at tage ud og hjem samme dag.

 

Er du ikke i så høj grad motiveret af kundekontakten er der også muligheder for en stilling som Intern BizTalk Udivikler.

 

BizTalk, .Net og agil udvikling

Hos KMD bliver du ansat på baggrund af dét du kan og den, du er. Du deler vores høje ambitioner om at gøre en forskel og trives med vores kultur præget af frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til forskellighed. Du har gerne en relevant IT orienteret uddannelse, men ikke afgørende. Derudover har du erfaring med:

 

·       Microsoft BizTalk Server

·       XML Schemas

·       XSLT/XPath

·       C# .Net Framework 4.0 eller senere version

 

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med:

 

·       Dynamics AX

·       Powershell

·       Java

·       Windows Communication Foundation (WCF)

·       Agil udvikling og evt. arkitektur

 

Som person er du kundeorienteret med forretningsforståelse, tålmodighed og lyst til at lytte til kundens behov og tilpasser opgaveløsningen efter det. I det hele taget kan du lide kundekontakten og også en stilling, hvor det forventes, at du er selvkørende og derfor får et stort råderum. Du er åben for og tager initiativ til forandringer, som kan forbedre processer og løsninger. Videndeling og sparring både internt i teamet og i forhold til kunder og ledelse er vigtigt for dig. Selvom du arbejder selvstændigt har du hele tiden et teamorienteret perspektiv og fokus på det gode samarbejde med dine kolleger. Endelig er du kvalitetsbevidst, vedholdende og resultatorienteret samt robust i pressede situationer med komplekse problemstillinger.

KMD tilbyder

En Senior BizTalk Udvikler / Arkitekt stilling, hvor du får en stilling med stort selvstændigt ansvar og indgår i et stærkt fagligt miljø. Du vil generelt arbejde for førende kunder og den detail kunde du kommer på har BizTalk som et strategisk valg. Du får derfor mulighed for at arbejde forretningsorienteret og tæt på kunden på et forretningskritisk system. KMD er forankret i den nordiske ledelsesstil. Det betyder, at KMD har en flad organisation, hvor indsigten er bredt tilstede, og hvor den enkelte medarbejder har en høj grad af frihed under ansvar. KMD er desuden karakteriseret ved en udpræget projektkultur, der gennemsyrer arbejdsgange, og hvor der arbejdes tæt sammen.

 

Der er gode muligheder for faglig og personlighed udvikling, relevante certificeringer. Du bliver del af et stærkt fagligt og uformelt miljø præget af en glæde ved at gå på arbejde, hvor der arbejdes målrettet for at levere løsninger, som sikrer tilfredse kunder. Lønpakken består udover fast løn bl.a. af 8% virksomhedsbetalt pension.

 

Spørgsmål eller interesse i stillingen

Hvis du har spørgsmål til eller ønsker at være i spil til stillingen er du velkommen til at kontakte Partner i Focus Recruitment, Steffen Marstrand på 5051 9215 / sma@focus-recruitment.dk


Focus Recruitment
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 5.
1879 Frederiksberg C
Tel: +45 70 20 92 15
Mail: info@focus-recruitment.dk